Player FM - Internet Radio Done Right
30 subscribers
Checked 2M ago
Lisätty six vuotta sitten
Contenuto fornito da Videnskab.dk Podcast. Tutti i contenuti dei podcast, inclusi episodi, grafica e descrizioni dei podcast, vengono caricati e forniti direttamente da Videnskab.dk Podcast o dal partner della piattaforma podcast. Se ritieni che qualcuno stia utilizzando la tua opera protetta da copyright senza la tua autorizzazione, puoi seguire la procedura descritta qui https://it.player.fm/legal.
Player FM - App Podcast
Vai offline con l'app Player FM !
Vai offline con l'app Player FM !
Podcast che vale la pena ascoltare
SPONSORIZZATO
<
<div class="span index">1</div> <span><a class="" data-remote="true" data-type="html" href="/series/lipstick-on-the-rim">Lipstick on the Rim</a></span>


Consider Molly Sims and her best friend Emese Gormley your new girlfriends on speed dial for all your pressing beauty and wellness needs. Is Botox a good idea? Should you try that new diet you saw on the Today Show? Molly and Emese have your back. With guests ranging from top health and beauty experts to their industry friends, you’ll get the scoop on the latest trends, which products and procedures to try, and which to run from-- and they just might be doing it all with a drink in hand. Prepare to be obsessed.
Videnskab.dk Podcast
Segna tutti come (non) riprodotti ...
Manage series 2447684
Contenuto fornito da Videnskab.dk Podcast. Tutti i contenuti dei podcast, inclusi episodi, grafica e descrizioni dei podcast, vengono caricati e forniti direttamente da Videnskab.dk Podcast o dal partner della piattaforma podcast. Se ritieni che qualcuno stia utilizzando la tua opera protetta da copyright senza la tua autorizzazione, puoi seguire la procedura descritta qui https://it.player.fm/legal.
Lyt til http://Videnskab.dk's podcasts. Vi har samlet en bred vifte af vores dybdegående, underholdende og informative podcastserier om videnskabens vidunderlige verden. Du kan blandet andet lytte til plantepodcasten 'Plantejagten' og vores 'Forskerne formidler'-serie, hvor forskere fortæller om deres forskning - direkte til dig. Derudover kan du hver uge finde nye afsnit fra hjernepodcasten 'Brainstorm (https://videnskab.dk/serie/brainstorm/) ', hvis du søger i din podcast-app. Du kan også dykke ned i arkivet og lytte til ældre podcasts, der stadig rummer en masse aktuel viden af den både seriøse og lidt mere gakkede slags. Du finder Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's oplæste artikler under navnet "Videnskab.dk (https://videnskab.dk) - Lyt til artikler". God fornøjelse!
…
continue reading
200 episodi
Segna tutti come (non) riprodotti ...
Manage series 2447684
Contenuto fornito da Videnskab.dk Podcast. Tutti i contenuti dei podcast, inclusi episodi, grafica e descrizioni dei podcast, vengono caricati e forniti direttamente da Videnskab.dk Podcast o dal partner della piattaforma podcast. Se ritieni che qualcuno stia utilizzando la tua opera protetta da copyright senza la tua autorizzazione, puoi seguire la procedura descritta qui https://it.player.fm/legal.
Lyt til http://Videnskab.dk's podcasts. Vi har samlet en bred vifte af vores dybdegående, underholdende og informative podcastserier om videnskabens vidunderlige verden. Du kan blandet andet lytte til plantepodcasten 'Plantejagten' og vores 'Forskerne formidler'-serie, hvor forskere fortæller om deres forskning - direkte til dig. Derudover kan du hver uge finde nye afsnit fra hjernepodcasten 'Brainstorm (https://videnskab.dk/serie/brainstorm/) ', hvis du søger i din podcast-app. Du kan også dykke ned i arkivet og lytte til ældre podcasts, der stadig rummer en masse aktuel viden af den både seriøse og lidt mere gakkede slags. Du finder Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's oplæste artikler under navnet "Videnskab.dk (https://videnskab.dk) - Lyt til artikler". God fornøjelse!
…
continue reading
200 episodi
Tutti gli episodi
×Podcasten Hudlægens Bord går helt tæt på dit største og mest synlige organ, nemlig huden. Huden gemmer på mange mysterier, og det kan være fristende at konsultere Doktor Google i vores søgen efter svar. For hvorfor kommer dine solskader igen, og bliver de alle til hudkræft? Og virker HPV-vaccinen både på underlivskræft og kønsvorter? Hudlæge Iben Marie Miller og podcastredaktør Benjamin D’Souza interviewer gennem 12 episoder landets førende forskere og leverer den nyeste dermatologiske viden direkte til dine øregange. Første afsnit udkommer d. 3/1 2025 og så kan du se frem til et nyt afsnit hver efterfølgende fredag. Du kan allerede nu følge podcasten i din foretrukne podcast-app ved at søge på 'Hudlægens Bord', og hold øje med Videnskab.dk og vores sociale medier, så du ikke går glip af episoder, artikler og videoer fra Hudlægens Bord. Læs mere: https://videnskab.dk/serie/hudlaegens-bord/ Research og tilrettelæggelse: Iben Miller Værter: Iben Miller og Benjamin D'Souza Producer: Magnus R. Wallbohm & Benjamin D'Souza Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer…
V
Videnskab.dk Podcast

1 S8 Ep21: Tvangsarbejde, sult og frygt: Sådan var hverdagen for de danske jøder i Theresienstadt 32:06
Silvia Goldbaum Tarbin har brugt mere end 15 år af sit på liv dansk Holocaust-historie - især på de 470 jøder, der i oktober 1943 blev deporteret til ghettoen Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. Hun har interviewet 32 overlevende fanger og brugt tusindvis af timer på at grave deres vidnesbyrd frem. For arbejdet med de danske jøders hverdagsliv i Theresienstadt har Silvia Goldbaum Tarabini netop modtaget Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen. I hendes bog 'Danske jøders liv og død i Theresienstadt' bliver deres personlige historier fortalt for første gang nogensinde. Nogle af dem kan du høre i denne podcast. Du kan for eksempel høre om Jenny Simpson, som måtte lægge sine børn i seng tidligt, fordi ‘når de sov, kunne de ikke mærke sulten så meget’. Og om teenagepigen Ellen Oppenhejm, som byttede sig til sin første bh og hele livet igennem bar på mindet om den veninde, der mistede livet i et gaskammer. Episoden er sponseret af og lavet på vegne af Kulturministeriets Forskningsudvalg. Medvirkende : Silvia Goldbaum Tarabini, ph.d. og forsker ved Rigsarkivet samt forfatter til bogen ‘Danske jøders liv og død i Theresienstadt’ . Vinder af Bomholt-prisen 2025. Vært, research og tilrettelæggelse: Anders Høeg Lammers Redaktør : Benjamin Færge D'Souza Redigering : Nana Elving Hansen Titelmelodi : Jais Baggestrøm Koch…
V
Videnskab.dk Podcast

1 S8 Ep20: Dommedagsbanken: Her ligger verdens plantefrø forseglet og nedfrosset, hvis katastrofen skulle ramme. 26:37
Hvad sker der, hvis vores plantearter og afgrøder en dag forsvinder? I en tid præget af klimaforandringer og truet biodiversitet er det et scenarie, vi bliver nødt til at tage alvorligt. Som en sikkerhedsforanstaltning er der blevet oprettet frøbanker rundt om i verden, som opbevarer backup-kopier af verdens frøsamlinger. Den største ligger på den norske ø Svalbard. Den kaldes også for ‘Dommedagsbanken’ og indeholder over 40% af verdens frøsamlinger omhyggeligt nedpakket og forseglet. Frøbanken er bygget i en gammel mine, hvor det naturlige kolde klima sikrer frøenes overlevelse uden behov for elektricitet. På en måde fungerer frøbanker som en slags ekstern harddisk – en backup for planetens biodiversitet. Så hvis en planteart uddør i naturen, har vi en chance for at genskabe den fra frøene i bankerne. Selvom vi i Danmark ikke har en national frøbank, har vi stadig områder, som har til formål at bevare dele af den botaniske verdensarv. Et af dem er Botanisk Have i København. Selvom den på ydersiden ligner en idyllisk park og er et populært udflugtsmål, er den meget mere end det. Den fungerer som et levende museum og et center for bevarelse af planter fra hele verden. I denne episode drager Plantejagten ud på deres sidste jagt for denne sæson. Her forsøger de at finde et Skæbnetræ, der gemmer sig blandt Botaniske Haves mange skatte, med hjælp fra Tonni Eilersen, leder af Botanisk Have. Derudover dykker de ned i historien om Dommedagsbanken sammen med lektor ved institut for plante- og miljøvidenskab KU, Christian Andreasen, der har arbejdet med frø fra frøbanken i Svalbard. Medvirkende: Tonni Eilersen, leder af Botanisk Have i København Christian Andreasen, lektor ved institut for plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet. Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af palmehuset og skæbne træet og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

1 S8 Ep19: Bide i det sure æble og jokke i spinaten: Naturen har rødder i vores sprog og kulturarv 28:28
Når vi kommer tættere på planterne, kommer de også tættere på os – nogle gange så tæt, at de slår rødder i vores kultur som folkehistorier eller ordsprog. Du har måske hørt historien om ræven og de sure rønnebær. Ellers har du sikkert prøvet at jokke i spinaten eller måttet bide i det sure æble. Disse velkendte ordsprog og folkehistorier er eksempler på, hvordan naturen er vokset ind i vores sprog og har rodfæstet sig som en fast del af vores sproglige repertoire. Ordsprog holdes i live, fordi vi stadig hyppigt citerer dem, men det kræver, at de stadig er relevante for den verden, vi lever i. For eksempel findes der mange situationer, hvor udtrykket ‘æblet falder ikke langt fra stammen’ er aktuelt. Modsat findes der gamle udtryk, som har tabt deres aktualitet som ‘man skal ikke vende smågrise til byg’, der betyder, at man ikke skal vænne børn til at blive forkælet. Dette udtryk er mindre relevant i dag, da meget af det byg, vi dyrker, faktisk går til svinefoder, som kan forklare dets faldende popularitet. Måden, vi stadig kan spore disse sproglige perler, er gennem det store værk Ømålsordbogen, som samler vores sproglige kulturarv. På samme måde som Frilandsmuseets samlinger af bygninger og genstande fortæller Ømålsordbogen om det liv, særligt landbefolkningen levede i gamle dage. I denne episode er Plantejagten taget til Sydhavnstippen i København for at finde rønnebær, som ifølge ræven skulle være ekstremt sure – men er det nu også rigtigt? Med sig har Emma og NC naturvejleder Kristoffer Skov, som skal hjælpe dem til at bruge rønnebærrene i det vilde køkken. Derudover bliver vi klogere på planternes forbindelse til vores sprog med hjælp fra Asgerd Gudiksen, som forsker i dialekter og ords opståen. Medvirkende: Kristoffer Schou, naturvejleder og formidler i projektet VILD MAD. Asgerd Gudiksen, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af de måske sure rønnebær og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

Når efteråret kommer, betyder det, at det bliver koldere og mørkere. Men der følger også en naturlig skønhed med sæsonskiftet. Skoven begynder at iklæde sig et flammende tæppe af rød, orange og gul. Og selvom man kan blive betaget af dette smukke fænomen, tjener det også et vigtigt formål, at træernes blade skifter farve og til sidst falder af. De farverige blade er en visuel påmindelse om, hvordan træerne forbereder sig på vinterens dvale. De fornemmer køligere temperaturer og kortere dage og begynder derfor at trække næringen ud af bladene og tilbage til rødderne og grenene. Det er denne proces, der giver bladene deres karakteristiske gul-røde nuancer. Årsagen til dette er, at det vil kræve for meget energi at holde på bladene med den begrænsede mængde sollys, træerne får om efteråret og vinteren. Derfor spilder træerne ikke ressourcer, men trækker næringen tilbage, før de slipper bladene. Næringen trækkes ud af bladene gennem en slags “motorveje,” som løber gennem dem. De fleste har nok set det, hvis de har holdt et blad op mod solen – de små strenge i bladene agerer som små tunneler, en slags floder, hvorigennem næringen kan løbe. I denne episode er Plantejagten taget ud i Gribskov i Nordsjælland for at finde blade i alle efterårets farver. Som en lille bonusjagt leder de også efter en helt særlig larve, som har evnen til at bremse træet i at trække næringen ud af bladene, så den i stedet kan mæske sig i næringen. Lyt med, og hør om Emma og NC lykkes med at jagte alle efterårets farver. Medvirkende: Hussam Hassan Nour Eldin Auis, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af de smukke efterårsfarver og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
Stjerneforskeren Albert Sneppen tager os i denne Forskerne Formidler-podcast med på en rejse langt ud i rummet. Helt ud til et sort hul midt i vores egen galakse. Det hedder Sagittarius A*, ligger 27.000 lysår væk og vejer ca. 4,3 millioner gange så meget som vores egen Sol. På turen forklarer han den vilde astrofysik om sorte huller - de mystiske tomrum i universet, som spiser alt(!), der kommer i nærheden af dem. Han fortæller blandt andet, hvordan der er sindssygt varmt omkring et sort hul, 1.000 gange varmere end Solens indre. Det er dét, der får stoffet omkring hullet til at lyse op. Men det ville også slå os ihjel, hvis vi kom tæt på det. Heldigvis foregår denne rumrejse i tankerne og lydens univers - så læn dig tilbage og hør med, når Albert Sneppen kaster forskernes redaktør på Videnskab.dk , Anders Høeg Lammers, helt hen på kanten af det sorte hul - og måske også ind i den sorte intethed? I podcasten kan du også blive klogere på: Hvordan tiden går i opløsning på kanten til det sorte hul Sorte hullers ‘spisevaner’ - herunder, hvad spaghetti-ficering er Hvordan sorte huller vender fysikkens love på hovedet, så rum og tid bytter plads Vært: Anders Høeg Lammers Medvirkende: Albert Sneppen, ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet Redigering: Nana Elving Hansen og Magnus Wallbohm Lyddesign: Magnus Wallbohm Redaktør: Benjamin Færge D'Souza Albert Sneppen er aktuel men den nye bog ‘ Sorte Huller – Jagten på universets smukke hemmeligheder ’, som han har skrevet sammen med Jonas Kuld Rathje. Forskerne Formidler er støttet af Lundbeckfonden.…
V
Videnskab.dk Podcast

I gamle dage sagde man, at alt, hvad der står stille, er planter, og alt, hvad der bevæger sig, er dyr. Så simpelt opdelte man naturen i plante- og dyreriget. Men naturen er sjældent så sort/hvid. Svampe har nemlig vist at være en kategori for sig. Det skyldes flere ting. Blandt andet at svampe vokser og formerer sig anderledes end både dyr og planter, og modsat planter så indeholder svampe ketin, som også findes i skelettet hos insekter og krebsdyr. Når du plukker en svamp fra jorden, er det faktisk ikke hele svampen du får, selvom det kan se sådan ud. Det, du plukker, er blot frugtlegemet – det svarer til at plukke et æble fra et æbletræ. Den del af svampen, der stikker op af jorden, er kun en lille del af et stort netværk af underjordiske celletråde, kaldet hyfer, som forbinder svampen med resten af skoven. Gennem hyferne kan de vikle sig ind i træernes rødder og få gavn af deres evne til at lave fotosyntese. Til gengæld forsyner svampene træerne med vand og næringssalte. Derudover kan skovens planter faktisk kommunikere med hinanden via svampens celletråde. Derfor kan svampe ses som en slags LAN-kabel, der forbinder skovens planter og træer med hinanden og er afgørende for skovens velvære og overlevelse. På denne plantejagt er kornet rettet mod skovens svampe, mere specifikt Karl Johan-svampen. En stor, fyldig svamp, som ligner en krydderbolle på oversiden med en tyk, solid stok og rør på undersiden. Medvirkende: Jan Kjærgaard, naturvejleder ved Naturstyrelsen Søhøjlandet Hanne Nina Rasmussen, lektor emeritus, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af Karl Johan-svampen og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
Hvad kan en forstenet og flere millioner år gammel aftegning af en plante fortælle os? Overraskende meget faktisk! For eksempel har et over 250 millioner år gammelt plantefossil afsløret, at kontinenterne på den sydlige halvkugle engang var forbundet. Et plantefossil ligner ved første øjekast blot en anden sten. Men kigger man ordentlig efter, kan man være heldig at finde et vindue til klodens historie. Plantefossiler er nemlig "tidsportaler", hvorigennem forskere kan lære om gamle klimaer, økosystemer og planters evolutionære udvikling. Disse ældgamle fossiler gemmer sig i store klumper af døde alger, der blev aflejret i et 55 millioner år gammelt hav. Dengang trivedes algerne så godt, at de skabte iltsvind på havbunden. Iltsvindet betød, at fisk, fugle eller planter, der endte deres liv på havbunden, ikke blev nedbrudt, men i stedet indkapslet i lag af nedfaldne alger. Over millioner af år blev de komprimeret og omdannet til moler. Inde i moleret kan man finde aftryk af de fisk, fugle eller planter, der for mange millioner år siden sank til havets bund. Disse aftryk kan vi i dag grave frem i molergrave. En af dem ligger på Mors, hvor Plantejagten i denne episode drager ud til for at jagte et ægte plantefossil. Medvirkende: Henrik Madsen, Museumsinspektør ved Fossil- og Molermuseet Louise Isager Ahl, post.doc ved Statens Naturhistoriske Museum. Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af moleret og eksempler på fossiler som de gemmer på og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
Du har sikkert prøvet at løbe en risiko før. Måske har du smidt alle brikkerne på sort eller satset hele baduljen på én hest. Eller måske er du én af dem, der ikke tør den slags? Men én, der tør, er den sjældne sommerfugl ensianblåfuglen. Den satser nemlig hele sin eksistens på én enkelt plante: Klokkeensian. Denne lille plante, der ikke når højere end til anklerne, er kendetegnet ved sine smukke blå blomsterskud. Derudover er den, som den eneste plante i verden, foderplante til ensianblåfuglen, hvis vej til at blive en sommerfugl er som taget ud af en spionfilm. Livet for sommerfuglen begynder med, at æggene lægges på ydersiden af klokkeensian, hvorefter de nyudklækkede larver straks begynder at spise af blomsten. Derefter lader larven sig falde ned på jorden. Her bruger den særlige duftsignaler til at narre nabo-myrerne til at tage sig af den i deres myretue, som var sommerfuglelarven en del af myreflokken. Sommerfuglelarverne lever derefter i myretuen gennem deres puppestadie, som en slags trojansk hest, der infiltrerer fjendtligt territorium. Når ensianblåfuglen til sidst forvandles til en sommerfugl inde i myretuen, er den afsløret, og den skal hurtigt flygte, før den bliver opdaget, fanget og ædt. Fordi klokkeensian og ensianblåfuglen er et af naturens unikke makkerpar, er denne episode en dobbeltjagt. For at opspore både blomsten og sommerfuglen er Emma og NC taget til Læsø. Det er nemlig det eneste sted udover den jyske vestkyst, hvor man kan finde klokkenensian. Lyt med i denne episode af Plantejagten for at høre, om Emma og NC finder klokkeensian, og om de også er så heldige at finde ensianblåfuglen. Medvirkende: Stine Pagel Hansen, naturmedarbejder ved Læsø Kommune Thomas Pape, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum. Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af både klokkeensian og ensianblåfuglen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

Ålegræs ser ved første øjekast ikke ud af meget. Men lad dig ikke narre af dens ydmyge ydre — ålegræs er en særdeles vigtig og unik plante. Udover at være et genialt materiale til at tække tag med fordi det på grund af sit høje saltindhold ikke kan brænde, er ålegræs også helt afgørende for havets biodiversitet. Det fungerer som levested for et rigt dyreliv, og som den eneste blomsterplante lever den hele sit liv under vandet, hvilket betyder, at bestøvningen også foregår under vandet. Ålegræs kan beskrives som en slags ‘undervandsskov,’ da det kan hjælpe med at lagre CO2 og samtidig spiller en vigtig rolle for biodiversiteten og stabilitet på havbunden. I denne episode drager Emma og NC til Læsø for at mødes med tængemand Henning Johansen, der holder liv i øens århundredgamle håndværkstradition ved at bruge ålegræs som tagdække. De besøger et hus med ålegræstag og jager frisk ålegræs i havet. Emma og NC taler også med Kasper Elgetti Brodersen fra Roskilde Universitet om, hvorfor han mener, ålegræs er Danmarks vigtigste havplante. Medvirkende: Henning Johansen, uddannet tække- og tængemand. Kasper Elgetti Brodersen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af ålegræs og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

Vidste du, at den birkes du har siddende mellem tænder, efter at have spist et lækkert rundstykke, er dannet nede i frøkapslerne fra en opiumsvalmue? Den selvsamme plante, der danner det famøse giftstof opium. Et stof der både har spillet en central rolle i lægevidenskabens udvikling, men også i antallet af misbrugere verden over, som særligt ses i USA. Vi kender det fra blandt andet heroin, morfin og opioider som tramadol. Disse potente og verdensberømte stoffer har alle sine rødder fra opiumsvalmuen. Men da den er en stationær plante, der ikke kan flygte nogen steder hen, når der er fare på færde, har den i stedet udviklet opium som et kemisk forsvar. En kemi, der i tidens løb er blevet kraftigere i takt med, at opiumvalmuens fjender selv har fundet på nye måder at spise dens lækre frø. Opium er dermed resultatet af en form for kemisk våbenkapløb. Selvom vi ikke går rundt og tygger på opiumsvalmuer for at stille vores sult, påvirker stoffet også mennesker kraftigt, fordi vores nervesystem har receptorer, der reagerer på samme måde som de dyr, der forsøger at spise planten. Faktisk har mennesket siden tidernes morgen været dygtig til at finde planter med berusende og helbredende egenskaber. I denne episode bliver Emma og NC sendt på en oplysningsmission af deres redaktør. Sammen med Videnskab.dks hjernepodcast Brainstorm, skal de finde videnskabelige svar på opiumvalmuens hemmeligheder og hvad opioider egentlig gør ved hjernen. Så lyt med, og hør om Emma, NC og resten af Videnskab.dks podcastversion af The Avengers lykkes med deres mission. For at få den fulde fortælling, kan du efterfølgende høre Brainstorm-afsnittet. Du finder et link til den podcast længere nede. Hvis du selv lider af et opioidmisbrug, eller kender en der gør, kan du få hjælp af din egen læge eller din kommune, som kan hjælpe dig videre. Du kan også læse mere på Sundshedstyrelsens hjemmeside altomstoffer.dk. Medvirkende: Birger Lindberg Møller, professor i plantebiokemi på Københavns Universitet. Anne Sophie Thingsted, Journalist og vært på Brainstorm, Videnskab.dk Nana Elving Hansen, journalist og vært på Brainstorm, Videnskab.dk Benjamin Færge D’Souza, podcastredaktør, Videnskab.dk Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af opiumsvalmuen og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Læs mere: Altomstoffer.dk Lyt til Brainstorms episode om Opiums effekt på hjernen her Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Magnus R. Wallbohm Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
Forestil dig, at du kommer svømmende gennem et vandhul, fredeligt og helt i din egen verden. Pludselig bliver du suget væk fra din planlagte rute, med en acceleration der er flere hundrede gange større end den, astronauter oplever, når en rumraket løfter dem ud i rummet. Forsvarsløst bliver du buret inde i en fælde for dernæst at blive spist. Denne uhyggelige skæbne risikerer vandlopper og andre små ferskvandsdyr, hvis de er uheldige at komme for tæt på den glubske kødædende plante blærerod. I dette afsnit af Plantejagten er vi på tur med Alexander von Wallfeld, der har ført sin hobby, kødædende planter, videre end de fleste og driver hjemmesiden kødædendeplanter.dk , hvor han har samlet en imponerende mængde viden om alle de spændende arter. I studiet har vi besøg af professor i ferskvandsbiologi Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, der fortæller om, hvordan fælderne virker og den kødædende livsstil, som giver blæreroden en fordel i næringsfattige omgivelser. Lyt med og hør om Emmas og NC’s tæer, slipper levende fra blæreroden! Medvirkende: Alexander von Wallfeld, læge og indehaver af kødædendeplanter.dk , Kaj Sand-Jensen, professor i ferskvandsbiologi, KU Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af blæreroden og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Læs mere: kødædendeplanter.dk Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Benjamin D’Souza Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

I naturen gælder alle tricks. Ét trick er at udgive sig for at være noget andet end man egentlig er. Fænomenet ’mimicry’ (at efterligne) finder vi mange steder i planteriget, og selv vi mennesker er blevet snydt, når naturen klæder sig ud. Et eksempel på planter, der benytter sig af mimicry, er orkidéen flueblomst. Flueblomst er ikke ude på at skræmme fjender væk, men derimod lokke hanhvepse til. Orkidéens blomster ligner en hungravehveps, og de dufter tilmed også af hunhveps. Snydt af denne lokkende blomst vil gravehvepsen forsøge at parre sig med, hvad der viser sig at være en blomst. Det kan føre til en befrugtning af naboorkidéen, når hvepsen går i fælden på næste plante. Med sådan snedighed får flueblomst altså spredt sit pollen. I dette afsnit går Emma og NC på jagt efter flueblomsten. Det er en af de mere svære jagter, for flueblomst findes kun ét eneste sted i Danmark. Det er på Midtsjælland i Allindelille Fredskov og i området omkring. Lyt med, og hør om de finder den og få svaret på, hvad Emma og NC selv ville ligne, hvis de kunne lave mimicry. Medvirkende: Ida Hartvig, adjunkt, sektion for hologenomik, Københavns Universitet Thomas J. Simonsen, seniorforsker i entomologi, Naturhistorisk Museum, Aarhus Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af hunhvepsen - nårh nej, flueblomsten! - og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Benjamin D’Souza Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

Tænk, hvis du kunne leve af sollys. Bare sidde og hygge dig mens solens stråler omsættes til energi i din krop. Det kan planter. Men det er der også ét dyr, der kan, og det bor lige under vandoverfladen i de danske fjorde: Fløjlssneglen. I denne episode af plantejagten tager vi på dykkertur ved Munkholmbroen i bunden af Isefjorden sammen med undervandsfotograf Jette Egtved. Vi er på jagt efter fløjlssneglen og hemmeligheden bag, hvordan det lykkes den at leve af lys. Fløjlssneglen er ikke født med sin unikke evne til at leve af sollys, men snupper den på snedig vis fra de alger, den spiser. Inde i algernes celler findes små ’solkraftværker’ kaldet grønkorn, hvor fotosyntesen sker. Det er algernes grønkorn, fløjlssneglen og dens kumpaner i havsnegle-ordenen Sacoglossa, som en bande helt unikke mestertyve, har lært at stjæle. Kom med på dykkertur og hør, om det lykkes Emma og NC at finde fløjlssneglen og om man overhovedet kan lave en podcast, der foregår under vandet? Medvirkende: Jette Egtved, undervandsfotograf Kathe Rose Jensen fra Statens Naturhistoriske Museum Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af fløjlssneglen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Læs mere: Jette Egtved instagram Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Benjamin D’Souza Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

Har du nogensinde pustet til mælkebøttens faldskærmsfrø? Så har den dig, lige hvor den vil have dig. Mælkebøtten er nemlig en plante, der har udviklet frø, der let kan bæres af vinden. Og den kan derfor - især med din hjælp - nemt sprede sig fra A til din ellers grønne græsplæne. Mælkebøtten er bare ét eksempel på, hvordan planter gør brug af kreativ frøspredning. Modsat mælkebøttens himmelfarende adfærd har kokospalmen brugt havet og et godt beskyttet frø, der kan overleve en rejse på oceanet, indtil den rammer en nabokyst og kan spire dér. Brombær, kirsebær og æbler lokker dyr, såsom os, til at spise deres frø for at sprede dem. Frøproducerende planter har været en evolutionær succes. Og mælkebøtten er ingen undtagelse. Nogle elsker at hade den, hvorfor én af plantens 400 arter har fået tilnavnet Fandens Mælkebøtte. Men Emma og NC er i dette afsnit på en mission for at få alle til at elske mælkebøtten. For vi kan bruge mælkebøtten til ret meget. Lyt med og vurder om de lykkes med deres mission. Medvirkende: Hans Henrik Bruun, professor ved Afdeling for Biologi, Københavns Universitet Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af mælkebøtten og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Benjamin D’Souza Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

I dette afsnit af Plantejagten rejser vi sydpå og besøger Enehøje, en ubeboet ø, der ligger i Nakskov Fjord vest for Lolland på jagt efter salturt. Øen har tidligere været ejet af ingen ringere end den legendariske polarforsker Peter Freuchen, som deltog på flere af de sagnomspundne Thuleekspeditioner. Men da der er begrænset adgang til grønt på de arktiske egne, trænger spørgsmålene sig på. For fik de egentlig nok grøntsager, eller led de af skørbug og dårligdomme på de op til flere år lange ekspeditioner? For at holde sulten og skørbugen for døren, drager vi på jagt på den øde ø uden medbragt grønt efter salturt, også kaldet kveller. Den er rig på vitaminer og fibre. Planten indeholder også salt på grund af dens levested ved kysten og steder, hvor den af og til skylles over af saltvand. Lyt med og hør, om det lykkes at finde denne interessante kystplante, eller om vi må nøjes med ren animalsk kost. Medvirkende: Bjarne Grønnow, forskningsprofessor ved Nationalmuseet Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder fra Enehøje og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Benjamin D’Souza Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
Men hvad sker der egentlig i leveren, når vi drikker os fulde? Hvordan har den det, efter du har svømmet rundt i en pøl af alkohol og mudder på Roskilde Festival - eller i pool af rose i sommerferien? Og er en uge på festival værre end en måneds sommerferie med et mere moderat alkoholindtag? Det kan du blive klogere på i denne Forskerne formidler-podcast sammen med leverforsker Maja Thiele. Hun fortæller bl.a. om, hvordan hun og hendes kolleger drak 40 mennesker fulde i videnskabens navn - og hvad den videnskabelige definition på binge-drinking egentlig er. Du kan også blive klogere på: Hvor mange dage på festival, der skal til at give dig fedtlever Hvad leverens magiske kraft er Hvad du kan gøre for at undgå tømmermænd Vært: Anders Høeg Lammers Redigering: Nana Elving Hansen Redaktør: Benjamin Færge D'Souza Link: Maja Thieles podcast 'Sygt nok' Forskerne formidler er støttet af Lundbeckfonden.…
I dette afsnit af Plantejagten tager vi til Kaj Munks fødeegn på Lolland og leder efter anemoner. Ud til Maribosøerne ligger Søholt Storskov, et naturområde ejet og forvaltet af Aage V. Jensens Naturfond. Skoven huser en masse spændende dyr og planter, herunder både hvid, blå og gul anemone. I vores forårsiver går jagten efter alle tre. Den hvide anemone er nok ikke helt fremmed for dig. Men vidste du, at du kan hjælpe forskere med at spore klimaforandringerne ved at gå på jagt efter anemonen? De seks naturhistoriske museer har lanceret kampagnen ‘Find foråret’, hvor de opfordrer alle i Danmark til at holde øje med tyve forårstegn, herunder den hvide anemone. På baggrund af denne data håber forskerne på at kunne kortlægge, hvordan forårets ankomst ændrer rytmen i den danske natur. Så næste gang du går en tur i skoven, kan du med bare et par klik hjælpe forskere med at finde ud af, hvordan klimaforandringer piller ved tidsfornemmelsen hos anemoner og andre forårsarter. Medvirkende: Ida Marquardtsen, driftsleder, Aage V. Jensens Naturfond Natalie Iwanycki Ahlstrand, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af anemonerne og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Læs mere: Aage V. Jensens Naturfond : Find Foråret : Arter Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Producer: Benjamin D’Souza Redaktør: Benjamin D’Souza Redaktionschef: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
Har du nogensinde overvejet, hvor svært det faktisk er at ramme en tennisbold, der kommer imod dig med fuld smadder, og sende den lige præcis derhen, hvor du sigter efter? Måske har du set danske Holger Rune, Caroline Wozniacki eller Clara Tauson i aktion og undret dig over, hvordan i alverden, de kan være så gode til tennis? Og hvad i alverden er det, der gør, at gruskongen Rafael Nadal har været så meget bedre end alle andre ved Roland Garros (French Open), der begynder netop nu? Det kan du blive klogere på i denne Forskerne formidler-podcast, hvor vi har haft besøg af John Rasmussen, professor i biomekanik ved Aalborg Universitet. Udover at være professor er John Rasmussen selv tennisspiller, -nørd, -blogger og formand i sin lokale tennisklub. Så lyt med og find ud af, hvad der egentlig foregår rent fysisk, når to (eller fire) spillere står og slår en gul filtbold over nettet. Du kan også høre om, hvordan: Menneskekroppen faktisk er hurtigere end en Tesla Man bedst undgår at blive skadet i sport hele generelt (og bruger en parteret kylling til at forklare det) ... og hvad en tennisspiller - rent biomekanisk - har tilfælles med en sprechstallmeister Vært og research : Anders Høeg Lammers Redigering: Nana Elving Hansen Redaktør: Benjamin Færge D'Souza Link: John Rasmussens blog om tennis og biomekanik Forskerne formidler er støttet af Lundbeckfonden.…
Mikroalger er i grunden en forvirrende størrelse. Man kan vel kalde dem lidt en rodekasse af encellede organismer, og af samme grund finder vi mikroalgerne fordelt rundtomkring på livets træ. Du vil finde arter af mikroalger, der er fjernere beslægtet med hinanden, end du selv er til for eksempel en skarnbasse eller en snegl. Men er denne diffuse gruppe af encellede organismer så egentlig vigtig for naturen og os? Her er svaret bestemt ja. Mikroalger hører til nederst i blandt andet marine fødekæder, og det gør, at deres eksistens danner grundlag for alle de andre arter opad i kæden. Mikroalgerne spises af for eksempel vandlopper, der spises af fisk, og sådan går fødekæden helt op til hvaler og ja, os mennesker. De er derudover estimeret til at stå for halvdelen af klodens fotosyntese, hvor planterne laver den anden halvdel. Så de spiller en enorm rolle i at omsætte atmosfærens kuldioxid (CO2) til ilt. Lyt med i denne episode af Plantejagten om mikroalgernes spændende variation, muligheder og begrænsninger. Medvirkende: Mette Møller Nielsen, seniorforsker, DTU Aqua Nina Lundholm, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Kristian Højgaard Nielsen Redaktør: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
I denne episode af Plantejagten tager vi til Lille Vildmose i Himmerland. Vi er på jagt efter en ganske særlig plante, der danner hele grundlaget for dette landskab: rød tørvemos ( Sphagnum medium ). I den våde tørv er der surt og iltfattigt. Derfor nedbrydes organisk materiale meget langsomt, hvad end det er mosplanter eller det velbevarede moselig Tollundmanden, der blev hængt og begravet i en højmose ved Bjældskovdal nær Silkeborg for omkring 2.400 år siden. Al det organiske materiale udgør et enormt lager af kulstof, der via fotosyntesen er indfanget fra atmosfærens CO2. Alene i Tofte Mose, der er den største og bedst bevarede del af Lille Vildmose, er der oplagret mere kulstof end i alle Danmarks træer tilsammen. Medvirkende: Guy Schrugers, lektor på Københavns Universitet og leder af det nystartede 'Global Wetland Center' Mette Risager, ph.d. med speciale i tørvemosser og selvstændig konsulent indenfor beskyttelse og genopretning af tørvemoser Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Kristian Højgaard Nielsen Redaktør: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

Der er cirka én femtedel sandsynlighed for, at du lider af pollenallergi. Hvert eneste år vender sæsonen tilbage: Øjnene bliver røde og klør, man nyser ustandseligt, og næsen løber. For mange ender det i en feberagtig tilstand, der går gevaldigt ud over livskvaliteten. Men hvorfor reagerer vi mennesker så kraftigt på planters uskyldige forsøg på at formere sig? I denne episode af Plantejagten går jagten ind på hassel ( Corylus avellana ) og svaret på, hvad det er, der hvert år sender så mange danskere til tælling. Medvirkende: Sidsel Damsbo Andersen, biolog, leder af pollentælling Astma-Allergi Danmark Allan Linneberg, professor Frb. og Bispebjerg hospital Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Kristian Højgaard Nielsen Redaktør: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

Det første afsnit af Plantejagten i 2024 handler om vintergækken. Forårsbebuderen er et eksempel på en plante, som kan levere en vigtig ingrediens til medicin. Hvor vi i dag forbinder medicin med en tur på apoteket efter tabletter i en blisterpakke, var medicin for ikke så mange generationer siden eksempelvis et pulver eller en te af en medicinsk plante, hvis virkning blev overleveret mundtligt fra én generation til den næste. Der er stadig flere steder i verden, hvor planter udgør en direkte kilde til medicin, og gik du på apoteket i Danmark for bare 100 år siden, ville du også finde planter i baglokalet. Men du skal bestemt ikke tro, at vi med nutidens blisterpakker har forladt naturen. Planternes indholdsstoffer spiller stadig en meget stor rolle i udvikling af din medicin. Medvirkende: Dan Stærk, professor, Københavns Universitet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Kristian Højgaard Nielsen Redaktør: Malene Plank Sommer Musik: Frithjof Toksvig…
Det er rart at have penge på kontoen, når man skal bruge dem. Ud fra den betragtning burde alle økonomiske beslutninger, vi træffer, have til formål at skabe det størst mulige plus på kontoen i modsætning til det størst mulige minus. Men hvorfor oplever de fleste af os, at det kan være uhyre svært at handle hundrede procent rationelt, når vi skal træffe økonomiske valg? Hvorfor optager nogle mennesker kviklån til en høj rente? Hvorfor bruger nogle mennesker flere penge, end de har? Og hvorfor udløser pengetab større følelser end pengegevinster? Alt det får du svar på i denne episode, hvor Steffen Andersen udfolder, hvordan forskning i adfærdsøkonomi forsøger at forklare økonomiske valg, som i økonomisk forstand er irrationelle. Velkommen indenfor i Videnskab.dk ’s økonomiskole - en serie lavet i samarbejde med podcasten Rig på viden. Medvirkende: Steffen Andersen, professor på Institut for Finansiering på CBS og leder af Forskningsenheden i Nationalbanken Vært: André Thormann Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Klip og musik: Jais Baggestrøm Koch Link til podcasten Rig på viden, der dækker forskning i finans, investering og økonomi. Link til Videnskab.dk’s økonomiartikler.…
Du har hørt om dem, du ejer måske nogle af dem, og du ved, at deres kurs kan stige og falde i værdi. Men hvad er det helt konkret, der afgør prisen på en aktie? Det får du svar på i andet afsnit i Videnskab.dk ’s økonomiskole - en serie lavet i samarbejde med podcasten Rig på viden. Thomas Plenborg forsker blandt andet i værdiansættelse af virksomheder, og i denne episode klæder han dig på til at forstå, hvorfor nogle firmaer er mere værd end andre, og hvorfor værdien afspejles i aktiekursen. Du får også råd til, hvordan du selv bærer dig ad med at vurdere, om en aktie er dyr eller billig. Velkommen indenfor i Videnskab.dk ’s økonomiskole. Medvirkende: Thomas Plenborg, professor ved institut for Regnskab på CBS Vært: Benjamin Zumofen Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Klip og musik: Jais Baggestrøm Koch Link til podcasten Rig på viden, der dækker forskning i finans, investering og økonomi. Link til Videnskab.dk’s økonomiartikler.…
V
Videnskab.dk Podcast

Arkæolog Anna-Elisabeth Jensen har i snart 25 år forsket i, hvordan livet udspillede sig i Sydsjælland i vikingetiden og i den tidlige middelalder. Det område, vi i dag kender som Lolland-Falster, rummer voldsomme historier om krige mellem danerne og det slaviske folk, der boede på den anden side af Østersøen, men også historier om fredelig sameksistens og samhandel på tværs af kulturer. Anna-Elisabeth Jensen har vundet Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen, for sin forskning i Lolland-Falster, som er samlet i bogen ‘Dania Slavica’. I denne Julius Bomholt-prisen-special fortæller hun alt om, hvordan Lolland-Falster var en kulturel smeltedigel og et knudepunkt mellem Norden og Europa. Episoden er sponseret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet. Medvirkende: Anna-Elisabeth Jensen, arkæolog, souschef og forskningschef ved Museum Lolland-Falster. Vært, research og tilrettelæggelse: Anders Høeg Lammers Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Redigering og musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Videnskab.dk Podcast

Gæld, opsparing, forbrug og investering - hvordan finder man en god balance i sin økonomi, så man aldrig løber tør for penge? Det får du svar på i første afsnit af Videnskab.dk ’s økonomiskole, der er en miniserie, som sætter fokus på økonomisk videnskab. Serien er lavet i samarbejde med podcasten Rig på Viden. Første gæst er økonomiprofessor Michael Møller. Michael Møller har i mange år beskæftiget sig med privatøkonomi, og i denne episode deler han sine bedste råd til, hvordan du skaber en sund økonomi, der øger chancen for, at du får råd til det, du gerne vil. Velkommen indenfor i Videnskab.dk ’s økonomiskole. Medvirkende: Michael Møller, professor ved Institut for Finansiering på CBS Vært: Henrik Foged Rasmussen Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Klip og musik: Jais Baggestrøm Koch Link til podcasten Rig på viden, der dækker forskning i finans, investering og økonomi. Link til Videnskab.dk’s økonomi-artikler.…
Og derfor pynter vi danskere op med stedsegrønne planter, når det bliver jul. Velkommen til en Plantejagten-jule-special, hvor Emma og NC jager misteltenen i Landbohøjskolens Have på Frederiksberg i København. Det gør de sammen med Kim Greiner, som kender haven som sin egen bukselomme, og sammen med historiker Caroline Nyvang undersøger Emma og NC, hvordan kysse-traditionen under misteltenen opstod. Få også den kulturhistoriske forklaring på planters centrale plads i danskernes julepynt, og hør hvad det betyder, at misteltenen er en halv-snylter. Velkommen på jule-plantejagt. Medvirkende: Caroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek Kim Greiner, tidligere havemester i Landbohøjskolens Have Følg Plantejagten på Instagram . Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

1 S7 Ep21: Danmarks ældste træ er tæt på 2.000 år gammelt - hvordan kan træer blive kæmpestore og megagamle? 21:09
Få svaret i sæsonens sidste udgave af Plantejagten, hvor Emma og Niels Christian besøger Kongeegen i Jægerspris Nordskov. Det gør de sammen med skovhistoriker Helle Serup. Kongeegen er Danmarks ældste træ, og i sin storhedstid målte det 14 meter i omkreds. I dag viser træet sin høje alder, da det har mistet meget af sin størrelse, men det lever, og det producerer stadig blade. Lektor Helle Jakobe Martens fortæller, hvordan træer bærer sig ad med at blive så store, og hvordan træers rødder evner at sende næring helt op til toppen af træet. Hvis du vil se Kongeegen med egne øjne, finder du kort-koordinaterne her . Medvirkende: Helle Serup, skovhistoriker og museumsinspektør ved Det Grønne Museum Helle Jakobe Martens, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet Note: I episoden bliver det nævnt, at Kongeegen også er Nordens ældste træ. Der findes træer i Sverige, som måske er endnu ældre, men de tilhører en kategori af gamle træer, som har været i stand til at klone sig selv. Kongeegen er Nordens ældste egetræ og er det ældste af Nordens træer i kategorien af træer, der ikke har klonet sig selv. Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig…
Men hvordan kan det være? Det undersøger Plantejagten i denne episode, hvor Emma og Niels Christian tager til Anholt for at finde enebær. Enebær gror vildt på Anholt og er hovedingrediensen i gin, som gin-mager Jakob Kjærgaard laver på øen midt i Kattegat. Jakob Kjærgaard viser Emma og NC rundt på Anholt, og gør dem klogere på, hvordan man laver gin, og Ida Hartvig forklarer, hvorfor enebær, bananer og tomater slet ikke er det, vi tror, de er, og hvordan alle planter i virkeligheden stammer fra alger, der er vandret op på land. Velkommen på plantejagt! Medvirkende: Ida Hartvig, adjunkt ved Center for Evolutionær Hologenomik på Københavns Universitet Jakob Kjærgaard, gin-mager og beboer på Anholt Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af enebær og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

1 S7 Ep19: Planter er fantastiske kemi-fabrikker: De har produceret alt fra kræft-medicin til farven i dine cowboybukser 21:03
I dette afsnit af Plantejagten tager Emma og Niels Christian til Vejle Ådal, hvor de jager tagrør, som er en plante med en helt særlig kemi. Selvom tagrørs egne blomster er lilla, indeholder den et stof, som er effektivt til at farve tøj grønt - hvilket er sværere, end man skulle tro, da de fleste planters grønne farvestoffer kun kortvarigt binder sig til tøj. Forskere har endnu ikke regnet ud, hvordan tagrør er i stand til at producere det potente farvestof. Men hvorfor har planter udviklet kemi, som kommer os mennesker til gavn? Og hvordan er planter i stand til at producere kemi, som overgår de stoffer, mennesker kan producere i højteknologiske laboratorier? Få svarene i denne episode af Plantejagten. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: Nanna Bjarnholt, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet Louise Schelde Frederiksen, middelalderarkæolog og autodidakt plantefarver Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af tagrør og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig…
Insekter, der sætter sig på solduggens tillokkende blade, lider en grum skæbne, hvor de bliver fastholdt og opløst af dødbringende slim. Men hvordan kan en kødædende plante registere, hvornår et byttedyr sætter sig på dens blade? Det undersøger Emma og Niels Christian i denne episode, hvor de er taget til Fanø for at jage soldug. Naturvejleder Marco Brodde viser Emma og NC rundt på øen i Vadehavet, og Anja Thoe Fuglsang forklarer, hvordan planter sanser og reagerer på miljøet, der omgiver dem. Velkommen på plantejagt efter soldug. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: Anja Thoe Fuglsang, professor ved Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet Marco Brodde, naturvejleder i Fanø kommune Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af soldug og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

1 S7 Ep17: Flere danske orkidéer balancerer på kanten af udryddelse - men én art trives et af Danmarks vildeste steder 21:35
Ved Møns Klint kan du finde en af de sjældne danske orkidéer. Horndrageren har været tæt på at uddø, og den findes kun i dag, fordi den er blevet fredet og hjulpet tilbage på fode af frivillige, der har plejet den kridtholdige jord ved Møns Klint, som horndrageren trives i. En af de frivillige er Hans Christian Gravesen, som i denne episode viser Emma og Niels Christian rundt i Jydelejet ved Møns Klint, hvor de sammen jager den sjældne orkidé. Hør også Peter Kyvsgaard og Jesper Erenskjold Moeslund fortælle, hvordan man freder truede plante-arter, og hvordan man bærer sig ad med at registere, hvilke arter der er truet. Velkommen på plantejagt efter Danmarks sjældne orkidéer. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: Jesper Erenskjold Moeslund, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet Peter Kyvsgaard, biolog i Miljøstyrelsens enhed for Arter & Naturbeskyttelse Hans Christian Gravesen, orkidé-entusiast og tidligere skovfoged Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af horndrageren og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

Du har sikkert hørt om den, men kan du huske, hvordan den fungerer? Fotosyntese er helt afgørende for livet på Jorden, og i denne episode dykker Emma og Niels Christian ned i, hvordan planters evne til at omsætte Solens stråler både sikrer planternes overlevelse og vores overlevelse. Det gør de sammen med Poul Erik Jensen, der er førende ekspert på området. Emma og NC besøger også Rødme Svinehaver på Fyn, hvor de går på jagt efter planten Liden Skjaller, som snylter på sine naboer, fordi den delvist har mistet evnen til selv at lave fotosyntese. Det gør de sammen med miljøteknikker Arne Bruun. Hør hvordan Liden skjaller og andre snylteplanter stjæler næring fra andre, og hvordan det påvirker den plante, der bliver snyltet på. Velkommen til Plantejagten! Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: Poul Erik Jensen, professor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet Arne Bruun, miljøtekniker i Svendborg Kommune Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af Liden Skjaller og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

1 S7 Ep15: En af Danmarks giftigste planter vokser ved Hammershus - sådan brugte hekse og munke den i middelalderen 22:41
Bulmeurt lyder som navnet på en hyggelig, tilforladelige plante, som måske kunne bruges til at lave en dejlig urtete. Men pas på! Bag navnet gemmer sig en uhyre giftig plante, som man i den grad skal lade være med at indtage. I denne episode besøger Emma og NC Bornholm, hvor de sammen med naturvejleder Tino Hjorth Bjerregaard går på jagt efter den farlige bulmeurt ved Hammershus Slotsruin. Selvom bulmeurt indeholder dødelige giftstoffer, har hekse og munke eksperimenteret med at bruge den som medicin helt tilbage i middelalderen. Det fortæller Jens Soelberg, der ved en masse om, hvordan planter er blevet brugt op gennem historien. Hør alt om Danmarks giftigste planter, og hvordan mennesker har forsøgt at udnytte giftstofferne til deres fordel i denne udgave af Plantejagten. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: Jens Soelberg, samlingsmedarbejder på Herbarium C ved Statens Naturhistoriske Museum Tino Hjorth Bjerregaard, skovarbejder og naturvejleder Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af bulmeurt og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig…
Den lille, undseelige strandarve rummer en stor smag: en sprød, sød, bitter og salt oplevelse venter den, der putter den i munden. Strandarven kaldes for strandens agurk, og den er bare én af mange spiselige planter, der findes på de danske strande. Emma og Niels Christian besøger i denne episode Dragør, hvor de sammen med biolog Klara Rask tager på en såkaldt sanke-tur; en tur, hvor man høster vilde planter, der lever i den danske natur. De taler også med Louise Isager Ahl, som fortæller, hvordan strandarven overlever i det tørre sand på stranden. Strandarven er nemlig ‘sukkulent’, hvilket vil sige, at den er i stand til at lagre vand i sine blade, så den kan modstå tørke. Hør alt om sanketure, strandens spisekammer og sukkulenter i denne udgave af Plantejagten. God fornøjelse og god appetit. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: Louise Isager Ahl, postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum Klara Rask, biolog og professionel sanker Følg Plantejagten på Instagram , hvor du kan se billeder af strandarven og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark. Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

1 S7 Ep13: På de vindblæste danske heder lever planter i gold jord næsten uden næring - her er forklaringen 20:41
Klokkelyng, med sine smukke rosa blomster, lever i bedste velgående, et sted hvor planter burde have svært ved at trives: på den barske hede. I Ålvand Klithede i Nationalpark Thy bliver klokkelyng og andre planter udsat for hård vind fra vest fyldt med sand og salt, og jorden, de står i, er næsten uden næring. I denne episode tager Emma og NC på jagt efter klokkenlyng, og de undersøger, hvordan den bærer sig ad med at overleve i hedens golde jord. Du kan også høre, hvordan de danske heder opstod, og hvordan du selv finder klokkelyng på din egen plantejagt. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: Sabine Ravnskov, lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Else Østergaard Andersen, leder af Nationalpark Thy Se klokkelyng på Plantejagtens Instagram . Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

Du kender historien om blomsten og bien, men helt konkret - hvad sker der, når en blomst bestøves, og hvordan bliver mødet mellem blomst og pollen til nye planter? Få svarene i denne udgave af Plantejagten, hvor Emma og Niels Christian tager på jagt efter korsknappen, som har hele tre metoder til at formere sig. Jagten udspiller sig ved Viborg, i ledtog med biavler Vagn Thorsen. Emma og NC besøger også Københavns Universitet, hvor planteforsker Michael Palmgren fortæller alt om planters vilde sexliv. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: Michael Palmgren, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet Vagn Thorsen, biavler Se hvordan korsknappen ser ud på Plantejagtens Instagram . Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig…
Et af stederne, man kan gå på skattejagt, er på Godsbaneterrænet I København, hvor Emma og Niels Christian jager den lillebitte vårgæslingeblomst i denne udgave af Plantejagten. De fleste tænker sikkert ikke over det, men storbyen er fyldt med vilde planter, som har tilpasset sig livet blandt mennesker, biler og asfalt. Men trives planterne i storbyen, eller forsøger de blot at overleve? Kan man bidrage til byens mangfoldighed af vilde planter, hvis man bor i lejlighed og ingen have har? Og hvor finder man i det hele taget storbyens vilde planter? De spørgsmål og mange andre får du besvaret i denne udgave af Plantejagten. Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: Hans Henrik Bruun, lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet Christina Kaaber-Bühler, naturvejleder og direktør i foreningen Vild Med Vilje Se hvordan vårgæslingeblomst ser ud på Plantejagtens Instagram . Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig…
Og sådan høster du selv tang ude i den danske natur. Dette er første episode i Videnskab.dk 's nye podcastserie Plantejagten, hvor værterne Emma Aller og Niels Christian Sanden går på jagt efter 12 fascinerende planter, som findes i Danmark. I denne episode står menuen på tang, og Emma og NC undersøger, hvorfor nogle mener, at vi alle bør spise meget mere af de mange tang-arter, der findes. Emma og Niels Christian går på jagt efter blomkålstang i Odsherred sammen med miljøbiolog Claus Falconi, og Ole G. Mouritsen, der er en af Danmarks førende tang-forskere, fortæller, hvorfor tang er så sund en spise. Han fortæller også, hvordan tang gennem tiden er blevet brugt til næsten alt, fra hus-isolering til kosmetik. Du lærer også, hvad du skal være opmærksom på, hvis du selv vil gå på plantejagt og høste tang. Se hvordan blomkålstang ser ud på Plantejagtens Instagram . Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. Medvirkende: Ole G. Mouritsen, professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet Claus Falconi, miljøbiolog Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redigering: Jais Baggestrøm Koch Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig…
Om en uge får du i dette podcastfeed første afsnit af Plantejagten. En ny podcastserie, hvor Emma Aller og Niels Christian Sanden går på jagt efter 12 fantastiske planter, du kan finde i den danske natur. Emma og Niels Christian er selv forskere, og sammen med forskerkolleger og plante-eksperter vil de gøre dig klogere på alt fra planters vilde sexliv, til hvorfor du skal spise mere tang. Tag på plantejagt med Emma og NC og bliv klogere på planternes fascinerende verden. Se billeder af seriens planter og følg med i Plantejagtens ture rundt i Danmark på Instagram . Plantejagten er produceret af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Research og produktion: Emma Aller og Niels Christian Sanden Redaktør: Jais Baggestrøm Koch Musik: Frithjof Toksvig…
V
Videnskab.dk Podcast

1 S5 Ep7: Beton fortæller historier: Vidner om de store tanker og drømme bag 1960'ernes byggeboom 21:59
Vært, Peter Ørbæk, tager dig med tilbage til 1960'ernes Danmark. Efter årtier med økonomisk krise og krig var der mangel på boliger, materialer og på penge - men i 1960’erne skete der noget i Danmark. Med opblomstrende velstand og fokus på velfærd dannede danske arkitekter med beton, glas og former rammen om det velfærdssamfund, vi lever i i dag. Parcelhuskvarterer, almennyttige boligkomplekser, svømmehaller og idrætshaller, indkøbscentre og kommunale bygninger skød i vejret, og i en fart vi ikke havde oplevet før. »Man ledte efter noget, der var anderledes, og som kunne bygges hurtigere, var mere rationelt og mere økonomisk. Og i sidste ende blev det i høj grad betonbyggeriet, der løb af med sejren,« fortæller Vibeke Andersson Møller, museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet. Alle bygninger har en historie I podcasten fortæller Vibeke Andersson Møller om sin nye bog ‘Dansk arkitektur i 1960’erne’, som hun i år har vundet Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for. Bogen skildrer med et hav af fotografier vores hverdags- og velfærdssamfunds arkitektur fra 60’erne, og i denne podcast tager hun os med tilbage til 60’ernes arkitektur, der var præget af kreativitet, særlige materialer og ikke mindst gentagelser, som vi kan spotte i mange af de bygninger, vi befinder os i i dag. »Alle bygninger har en historie at fortælle os, og hvis vi kan afkode dem, kender vi den fortælling der ligger bag,« fortæller Vibeke Andersson Møller i podcasten. Her kan du også høre eksempler på hvordan nogle af årtiets mest ikoniske danske bygninger gør os klogere på stilarter, materialer og opfindsomme tanker og drømme, der ligger bag 60’ernes byggeboom. Medvirkende: Vibeke Andersson Møller, museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet. Produceret af: Peter Ørbæk Sponseret af: Kulturministeriet Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Overgangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme. Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe overgangsalderen? Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailored Materials and Tissues’ på Danmarks Tekniske Universitet, Johan Ulrik Lind forsker i at udvikle. Ideen er at lave en forbedret behandling som alternativ til behandling med kunstige hormoner. Det er dog ikke uden udfordringer – særligt fordi vores immunforsvar ikke er særligt venligt stillet over for fremmedlegemer. I denne podcast bliver vi sammen med Johan Ulrik Lind klogere på, hvordan sådan et 3D-printet implantat helt præcis skal fungere, hvad der skal til for at holde immunforsvarets dræberceller for døren – og hvordan man i det hele taget kan 3D-printe menneskeligt væv. Medvirkende: Johan Ulrik Lind, lektor, Institut for Sundhedsteknologi, Danmarks Tekniske Universitet Jonathan Brewer, lektor, Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Hver gang man renser et maleri, risikerer man at ødelægge det. Faktisk er det lidt som at skulle fjerne syltetøjet fra en peanutbutter og syltetøj-mad, forklarer konservator og ph.d-stipendiat på Det Kongelige Akademi, Louise Husby. Derfor forsker hun i, hvordan man kan gøre det på en mere skånsom måde, så også fremtidens generationer kan nyde guldalderens skønmalerier. Og alle de andre historiske malerier, hvor man har lagt et lag fernis på. Det bliver nemlig gult med tiden. Den himmel, der engang var blå, bliver derfor grumset og minder mere et askebæger, der har stået ude i regnen, end en dejlig dansk solskinsdag. I denne podcast kan du høre, hvordan en gele og en avanceret mayonnaise kan gøre os bedre til at holde den danske guldalder himmel blå og dermed passe bedre på vores kulturarv - og hvorfor det i det hele taget er vigtigt at rense malerier. Medvirkende: Marie Husby, konservator og ph.d.-stipendiat på Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering. Lisbet Tarp, kunsthistoriker og lektor på Aarhus Universitet. Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Videnskab.dk Podcast

1 S7 Ep6: Hvad kan et vulkanudbrud for 13.000 år siden lære os om fremtidens naturkatastrofer? 23:44
For 13.000 år siden mørklagde et vulkanudbrud store dele af Europa. Men hvilke konsekvenser havde det egentlig for vores forfædre her i Sydskandinavien? Det kan du blive klogere på i denne podcast. Her fortæller professor i arkæologi på Aarhus Universitet, Felix Riede, blandt andet om, hvordan nogle forsvundne pilespidser, ballistiske undersøgelser og ældgammel vulkanaske ledte ham på sporet. Som bonus får du også udfoldet et apokalyptisk scenarie over, hvad konsekvenserne af et lignende vulkanudbrud i det 21. århundrede ville være. For ligesom vi bruger fortidens klima til at forudsige fremtidens klima, kan fortidens naturkatastrofer også gøre os klogere på, hvordan fremtidens katastrofer vil påvirke vores samfund, fortæller Felix Riede i podcasten. Men hvad kan vi så konkret lære af et 13.000 år gammelt vulkanudbrud? Det kan du høre lektor på Saxo Instituttet Mikkel Sørensen give sit bud på. Og det er faktisk knap så apokalyptisk, som man umiddelbart kunne forestille sig. Medvirkende: Felix Riede, professor i arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. Mikkel Sørensen, lektor på Saxo Instituttet på Københavns Universitet. Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Videnskab.dk Podcast

1 S7 Ep5: Derfor kan vi ikke bare lige stoppe klimaforandringerne med et kunstigt vulkanudbrud 24:48
Kan vi stoppe klimaforandringerne ved hjælp af et teknologisk indgreb? Det er ambitionen i den gren af klimaforskningen, der arbejder med den såkaldte ‘geo-engineering’. Her bliver der blandt andet udviklet på muligheden for at sætte kæmpemæssige spejl op, der kan afvise nogle af solens mange stråler, så vel som planer om at indfange og lagre CO2 i undergrunden. En helt tredje mulighed er at igangsætte et kunstigt vulkanudbrud. Meget store vulkanudbrud har nemlig den effekt, at den gennemsnitlige temperatur på Jorden falder de efterfølgende år. På den måde kunne vulkanudbruddet fungere som en slags klimatisk håndbremse. Problemet er bare, at det er noget nær umuligt i praksis: Der er nemlig ingen hånd til at hive i bremsen. International politik består nemlig af et utal af forskellige aktører med forskellige interesser, og de kan sjældent, hvis nogensinde, blive enige om, at handle som én samlet aktør. Det er, hvad lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Olaf Corry forsker i. Eller som han selv siger det i podcasten, så forsøger han at putte international politik og sikkerhed »tilbage i gryden« med klimaforskning. Det kan du høre meget mere om i podcasten, hvor du også kan møde klimaforsker på SDU og en af hovedforfatterne bag FN’s klimapanels seneste rapport, Sebastian Mernild. Her fortæller han nemlig, hvorfor han også har sine forbehold, hvad angår ‘geo-engineering’. Medvirkende: Olaf Corry, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Sebastian Mernild, professor og centerleder ved SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet. Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Når vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet. Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen. Altså: Medmindre du er en zebrafisk. Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig reparere sig selv eller gro en ny finne. Og det kan vi måske lære noget af. Det er i hvert fald, hvad Ditte Caroline Andersen, der er professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital forsøger på med sin forskning. Zebrafisken ligner forbavsende meget os mennesker. Faktisk deler vi 85 procent af vores gener med den. Og så ligner dens hjerte vores påfaldende meget. Det er den indsigt, der har givet Ditte Caroline Andersen forhåbning om, at vi mennesker kan blive i stand til at efterligne zebrafiskens evne til at regenerere sit hjerte. Hvordan hun og hendes kolleger vil bære sig ad med det, kan du blive klogere på i denne podcast. I samme ombæring bliver du klogere på, hvad genterapi egentlig er, hvordan det går med at transplantere grisehjerter over i mennesker, og hvor langt vi egentlig er fra, at vores hjerter så småt begynder at kunne helbrede sig selv. Medvirkende: Ditte Caroline Andersen, professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital Thomas Vorup-Jensen, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er. Hør hvorfor - og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs - i denne podcast. Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt andet Facebook. Og ikke mindst om, hvordan hun arbejder på at finde en vej fra mistillid og polarisering til dialog og samarbejde mellem virksomheder og grønne NGO’er. »Der er helt sikkert potentiale for, at vi kan få et mindre varmt klima, hvis der kommer en lidt varmere dialog mellem virksomheder og ngo’er og aktivister,« siger hun i podcasten. Et laboratorium for ideudvikling De sociale medier spiller en stadig større rolle i vores relationer til hinanden, og en stor del af vores kommunikation foregår her. Det gælder også for virksomheder og grønne NGO’er. Ikke mindst her i Danmark. Vi danskere er nemlig vilde med sociale medier. 90 procent af os har faktisk en profil på et - eller flere - sociale medier. Det viser en opgørelse fra Kulturministeriet . Når der ifølge Julie Uldam er potentiale for at hjælpe klimaet lidt på vej ved at skabe fred mellem virksomheder og grønne NGO’er på sociale medier, så skyldes det, at sociale bevægelser - som blandt andet NGO’er - spiller en stor rolle i forhold til at drive den grønne omstilling. Blandt andet fungerer de sociale bevægelser som et laboratorium for ideudvikling, hvor det er muligt at prøve grønne løsninger af, fortæller professor i statskundskab på Københavns Universitet, Lars Tønder, i podcasten. Hvis vi kan skabe våbenhvile - og endda dialog - mellem virksomhederne og klimaaktivisterne, kan vi altså også skabe bedre vilkår for den grønne omstilling. Lyt med og bliv klogere på, hvordan Julie Uldam forhåbentlig kan få de to parter lidt op af skyttegravene – og hvad Trump, Brexit og en kendt chokoladebar har med det hele at gøre. Medvirkende: Julie Uldam, lektor Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation (MSC) på Copenhagen Business School Lars Tønder, professor MSO på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Alle vores celler er dekoreret med et lag af sukker og fedt. Men på kræftceller sidder der nogle specielle sukkerstoffer - og dem vil professor på DTU, Mads Hartvig Clausen, og hans kolleger gerne vil lære immunforsvaret at kunne genkende. Hvis det lykkes, vil de nemlig kunne lave en vaccine, der gør immunforsvaret i stand til at opspore og bekæmpe kræft. Men hvordan fungerer sådan en sukker-vaccine egentlig? Det kan du blive klogere på i denne podcast, hvor Mads Hartvig Clausen tager os med helt ned på nano-niveau og fortæller om bittesmå kunstigt fremstillede molekyler, der svømmer rundt i blodet og rekrutterer T-celler (immunforsvarets ‘soldater’). Indtil videre er det lykkedes Mads Hartvig Clausen og hans kolleger at vise, at vaccinen stimulerer nogle særlige immunceller, INKT-cellerne. Det er dem, der skal ‘rekruttere’ T-cellerne, så immunforsvaret kan få bugt med kræftcellerne. Der kan dog snildt gå op mod ti år, før forskerne kan stå med en godkendt vaccine i hånden, forklarer klinisk professor på Københavns Universitet, Inge Marie Svane, som du også kan møde i podcasten. Lyt med og blive klogere på, hvordan sukker kan forsøde vores tilværelse, måske også i form af en bedre kræftbehandling. Medvirkende: Mads Hartvig Clausen, professor på Danmarks Tekniske Universitet Inge Marie Svane, klinisk professor på Københavns Universitet og leder af forskningsenheden Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Videnskab.dk Podcast

Isen i Arktis smelter. Meget hurtigere, end vi troede. Faktisk går opvarmningen tre-fire gange hurtigere her, end på resten af kloden. Men hvad betyder det egentlig for de dyr, der skal vænne sig til at leve i en klimaforandret verden uden is? Det er Eline Lorenzen, lektor på Globe Institute på Københavns Universitet, i gang med at undersøge. I denne podcast fortæller hun, hvordan hun ved hjælp af 10-20.000 år gamle knogler og tænder fra blandt andet isbjørne forsøger at svare på netop dét spørgsmål. I podcasten kan du kan også høre DNA-forskeren Eske Willerslev fortælle om fortidens evne til at forudsige fremtiden. Lyt med og få et smugkig på det store detektivarbejde, der ligger i at sammenstykke helt utroligt mange fossile fund for at skabe et vindue ind til fremtiden. Samtidig kan du så også blive klogere på, hvorfor DNA-forskere er vilde med knogler, der ligner fetaost, og hvad tynde skiver pølse har med fossilt DNA at gøre. Medvirkende: Eline Lorenzen, lektor, Københavns Universitet Eske Willerslev, professor på Københavns Universitet og Cambridge University Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen Teknik: Kristian Højgaard Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Videnskab.dk Podcast

Psoriasis har været kendt siden tiden før Kristi fødsel. Dengang kunne man dog ikke rigtig skelne mellem psoriasis og spedalskhed, men heldigvis er vi blevet meget klogere på hudsygdommen siden. Ikke mindst i de senere år, hvor det er blevet klart, at det faktisk ikke ‘bare’ er en sygdom, der sidder i huden. Det fortæller Lars Iversen, overlæge og professor på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics i denne Vov at Vide-podcast. Biologisk medicin mod følgesygdomme »I de seneste 20-30 år er der kommet en stigende erkendelse af, at også hjertekarsygdom og metabolisk syndrom – som er en fællesbetegnelse for forhøjet blodtryk, tendens til sukkersyge og overvægt – også er følgesygdomme ved psoriasis,« siger han i podcasten. Lars Iversen har forsket i psoriasis og dens følgesygdomme i mange år. Han er netop nu ved at afslutte et nyt studie, hvor han har undersøgt om en bestemt type medicin kan reducere risikoen for hjertekar-problemer hos personer med psoriasis. Lyt med og bliv klogere på, hvordan det egentlig kan være, at en sygdom, der giver udslæt på huden, også hænger sammen med en øget risiko for at få blodpropper i hjertet – og hvordan den nye medicin potentielt kan reducere den risiko og samtidig hjælpe patienterne med at komme det generende udslæt til livs. Lyt til flere afsnit! Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’. Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund? Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling ... og Godzilla Medvirkende: Lars Iversen, overlæge og professor på Institut for Klinisk Medicin - Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics . Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Videnskab.dk Podcast

Når du scroller rundt på sociale medier på din telefon, er du måske faldet over opslag, hvor tykke kvinder viser deres kroppe frem. Opslag, hvor kvinder deler deres smertefulde erfaringer med at være tyk i det samfund, vi lever i i dag, og på personlig vis fortæller om, hvordan det er at blive set som forkert, mindreværdig – eller endda ulækker – på grund af størrelsen på sin krop. Men det er ikke kun på Instagram, at kropspositive budskaber om, at vi skal acceptere og omfavne alle kroppe uanset størrelse, fylder meget. For hvad der plejede at være en subkultur på sociale medier har efterhånden spredt sig til mainstream-medier, hvor tyk-aktivistiske budskaber nu finder vej til spalterne. Og det ændrer gradvist måden, vi forholder os til tykke mennesker på. Det er netop udbredelsen af denne kropspositivisme Lene Bull Christiansen, som du kan møde i denne Vov at Vide-podcast, forsker i. Hun er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og i et nyt forskningsprojekt forsøger hun at kortlægge, hvordan det fælles syn på tykke mennesker ændrer sig i Danmark. Hvad er motorerne bag? I projektet vil Lene Bull Christiansen derfor undersøge den lige linje, der findes fra kropsaktivistiske subkulturer over Instagram til mainstream mediernes spalter – for i sidste ende at forstå, hvordan bevægelsen påvirker danskernes holdning til tykke mennesker. Helt overordnet har hun fundet ud af, at der er kortere fra kropsaktivismen på de sociale medier til hvordan vi opfatter tykke mennesker, end man umiddelbart skulle tro. Lyt med og find ud af, hvilken grundantagelse Lene Bull Christiansen på overraskende vis måtte begrave i løbet af forskningsprojektet – og hvilke roller de sociale medier og journalister spiller i at udbrede kropsaktivismens budskaber til os allesammen. Lyt til flere afsnit Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’. Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund? Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling ... og Godzilla Medvirkende: Lene Bull Christiansen, lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser. Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine. Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig - præcis som en bil. Selvom det måske virker abstrakt, er de molekylære maskiners potentiale enormt. De er nemlig så kraftfulde, at man i teorien ville kunne lagre alt den information, verdensbefolkningen i dag gemmer på telefoner, tablets og andre devices, på en masse molekylære maskiner, der tilsammen kun vil veje et halvt gram. En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maskiner tættere på, er Jan Oskar Jeppesen, der er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. Med sin forskergruppe arbejder han på at knække koden til, hvordan molekylære maskiner fungerer. Molekylære maskiner kan køre på strøm Helt konkret arbejder forskergruppen med at designe og afprøve molekylære maskiner, der kan omdanne elektrisk energi til mekanisk energi. De molekylære maskiner, forskergruppen designer, hedder rotaxaner. En rotaxan er et molekyle, der er formet som en håndvægt, hvor en vægtstang forbinder to store vægtskiver. Omkring vægtstangen, der hvor du normalt ville gribe om håndvægten, sidder en lille ring. Ved hjælp af strøm kan forskerne få ringen til at bevæge sig mellem to punkter på vægtstangen, så ringen bevæger sig fra den ene ende af stangen til den anden. Det er den bevægelse, der gør molekylet maskinelt. Lyt med, og bliv klogere på, hvordan molekylære maskiner virker, hvad forskerne håber på, at de i fremtiden kan bruges til, og hvordan forskerne prøver at lave en molekylær maskine, der ikke opfører sig om slatten spaghetti. Lyt til flere afsnit Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’. Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden! Ny tuberkulose-vaccine kan forklares med Ferrero Rocher-chokolade Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling ... og Godzilla Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund? Medvirkende: Jan Oskar Jeppesen, professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet. Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Hvorfor er nogle samfund rige, mens andre er fattige? Hvorfor er nogle landes historie tumultarisk og voldsom, mens andre er fredelige? Hvorfor er nogle lande autoritære og illiberale, mens andre er demokratiske og rettighedsbegejstrede? Eller formuleret på anden, mere præcis måde: hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid? Så stort og fundamentalt er et af de spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme til livs. Det vil lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jeanet Sinding Bentzen gøre noget ved. Det vil hun via sit forskningsprojekt, hvor hun mener at have fundet i hvert fald en del af svaret på det store spørgsmål: religiøsitet. Ikke hvilken religion, men graden af religiøsitet Her er det vigtigt at forstå, hvad hun mener, når hun siger ‘religiøsitet’. Forskningsprojektet handler nemlig ikke om forskelle på tværs af religioner, men derimod om forskelle i graden af religiøsitet indenfor samme religion - og derefter hvilken effekt det har på f.eks. økonomi, uddannelsesniveau mm. Der er nemlig en meget stærk sammenhæng mellem socioøkonomiske kerne-parametre og religiøsitet. I fattige lande vil befolkningen f.eks. altovervejende være mere religiøse. Og ikke nok med det: vores religiøsitet er også i høj grad påvirkelig. Især samfundsmæssige chok, som Jeanet Sinding Bentzen siger i podcasten, har en effekt på vores religiøsitet. COVID, tsunamier, jordskælv, vulkanudbrud og deslige er alle med til at øge, hvor religiøse vi er. Og dog! I Danmark, hvor kun 20% af befolkningen tror på en gud, steg religiøsiteten ikke under COVID-19. Det viser sig, at chok ikke kan få folk til at tro på en Gud, hvis de ikke har troet på en før. Lyt med, få redet trådene ud og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, om der er en sammenhæng mellem graden af religiøsitet og valg af profession, og hvor religiøse danskerne var for 300 år siden. Du kan også blive klogere på, hvorfor vi i dag ser en stigende religiøsitet verden over, når tendensen ellers har været stik modsat de sidste mange hundreder år. Medvirkende: Jeanet Sinding Bentzen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Videnskab.dk Podcast

Hvad er ligheden mellem vejrudsigten og det japanske havmonster Godzilla? Svaret er: simulering af væskestrømninger. Ser du, vejrudsigten forsøger at simulere, hvordan atmosfærens væsker og gasser vil bevæge sig i den kommende tid. Med andre ord: hvilket vejr vi får i de kommende dage og uger. Og det samme gør folkene bag Godzilla-filmen. Når monsteret pludselig dukker op af vandet, skal vandets bevægelser se realistiske ud. Altså skal filmen simulere vandets bevægelser rundt om den dinosaurlignende figur på troværdig vis. Men simulering af væskestrømninger kan ikke kun bruges til at skabe filmeffekter og vejrudsigter. Det er også uhyre brugbart, når man skal bygge de kolossale havvindmøller, der skal hjælpe os i kampen mod klimaforandringer. Og så er det en del af et igangværende forskningsprojekt, som lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Johan Rønby Pedersen står i spidsen for. Projektet går ud på at »nytænke computersimuleringer af væskestrømninger«. Men hvad betyder det? Og hvordan kan det bruges? Den store oversættelse Væskestrømningerne i vejret og rundt om Godzilla er genstanden for den gren af fysikken, der hedder fluiddynamik. Den går ud på at beskrive, hvordan væsker og gasser flyder eller strømmer ved hjælp af matematik og ligninger. Men ligningerne er utrolig svære at løse, så det skal man bruge en computer til. Her opstår problemet: Computere kan ikke forstå ligninger, men de kan derimod forstå algoritmer. Derfor er der brug for en oversættelse fra ligninger til algoritmer. Det er netop, hvad Johan Rønby Pedersen og hans forskningsprojekt går ud på. Lige så snart dén oversættelse er færdig, har man en pakkeløsning: »Det redskab, vi udvikler, kan bruges til både at beskrive og forudsige, hvordan væsker opfører sig,« siger Johan Rønby i podcasten. Og det redskab kan bruges – og videreudvikles – af alle, der har brug for det. Et godt eksempel på det er havvindmøller. Algoritmen kan nemlig bruges til at beskrive og forudsige, hvor voldsomt pres en havvindmølles fundament bliver udsat for af bølgerne. Dermed kan man regne sig frem til, hvor stærkt fundamentet skal være for at holde - uden at bruge alt for mange ressourcer og gøre vindmøllen dyrere. På den måde hjælper forskningsprojektet med at gøre den grønne omstilling mere effektiv og billigere. Lyt med og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvordan havet og atmosfæren blandes og udveksler energi og kemiske stoffer – og hvilken betydning det har for vores klimamodeller. Medvirkende: Johan Rønby Pedersen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Videnskab.dk Podcast

Tuberkulose. Det lyder måske lidt gammeldags. Som noget fra 1800-tallet hvor russiske forfattere beskrev kolde og klamme byer med uhumske kvarterer, hvor de fattige døde hostende og febervilde i hobetal. Men sådan er det ikke. Tuberkulose er fortsat et gigantisk problem. 10 millioner mennesker får hvert år tuberkulose – og af dem dør 1,5 millioner. Alle de dødsfald sker på trods af, at vi i over hundrede år har haft en vaccine mod tuberkulose. Den beskytter nemlig primært spædbørn fra at dø eller blive alvorligt invalideret af tuberkulose. Men teenagere og voksnes lunger er fortsat modtagelige over for den smitsomme bakterie. Det skal forskningsenheden TB-vaccine på Statens Serum Institut med ph.d. i infektionsimmunologi, Rasmus Skaarup Mortensen i spidsen forhåbentlig lave om på. Enheden forsker nemlig i at lave en vaccine, der kan supplere den allerede eksisterende vaccine og én gang for alle udrydde tuberkulose. Hvordan gør man så det? Jo, det er ikke så ligetil, og det er immunforsvarets skyld. Når kroppen angribes af tuberkulose, og infektionen finder vej gennem luftvejene og dybt ned i lungerne, danner kroppen en såkaldt granolom-struktur om de inficerede celler. Det kan sammenlignes med den måde et løg er delt i lag. Granolomlagene dannes uden om de inficerede celler for at beskytte resten af kroppen fra også at blive inficeret. Og her har vi problemet. »Det er et tveægget sværd: kroppen forsøger at beskytte sig selv fra yderligere infektion med de her bakterier, men det gør det også utroligt svært at få bugt med de her bakterier inden i granolomet,« siger Rasmus Mortensen i podcasten. Det skyldes, at kroppens T-celler ikke kan få kontakt med de inficerede celler inderst i granolomet. T-celler er de celler, der fortæller immunforsvaret, hvem, hvad og hvornår nogle celler skal dræbes. Det er den kontakt forskningsenheden håber at kunne etablere, og derved give immunforsvaret adgang til at dræbe tuberkulosebakterierne. »Vi ønsker at åbne en slags bagdør for de her T-celler, så de kan snakke med de inficerede celler, som man kan sige er alene hjemme inde i midten af granolomet,« forklarer Rasmus Skaarup Mortensen, og fremhæver at de allerede har haft held med en del af processen i deres dyreforsøg. Her har de nemlig fundet en type T-celle, der kan ommøblere selve granolom-strukturen. Det er lovende takter. Lyt med og blive klogere på, hvordan Rasmus Skaarup Mortensen og resten af forskningsenheden kan komme i mål med deres vaccine - og få desuden svar på, hvorfor dét er virkelig gode nyheder for kampen mod kræft, og ikke mindst hvad ligheden mellem et granolom og Ferrero Rocher-chokolade er. Medvirkende: Rasmus Skaarup Mortensen, ph.d. i infektionsimmunologi ved Statens Serum Institut Produceret af: Peter Ørbæk Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Der er enighed om, at den grønne omstilling på sigt skal udfase miljøskadende teknologier og sikre, at vi som samfund bevæger os i en mere bæredygtig retning. Men alt imens de teknologiske produkter og innovative løsninger skaber ren luft og grønne løsninger i lande som Danmark, kaster den grønne omstilling i nogle tilfælde sorte skyer over andre lande. Et nyt forskningsprojekt undersøger fænomenet miljøkriminalitet og stiller skarpt på, hvordan vores forsøg på at bedre miljøet undermineres af kræfter, der tjener stort på forurening og udnyttelse af de selvsamme løsninger. Det er nemlig undervejs i rejsen til grøn teknologi, at blandt andet minedrift og irregulær udvinding af metaller til brug i de miljøvenlige løsninger slår skår i den ellers grønne fortælling. Det gælder for eksempel udvinding af lithium til brug i batterier. Forskningsprojektet følger først og fremmest mineralernes bevægelse fra oprindelsesland, i dette tilfælde Ghana, hele vejen frem til det færdige produkt, som det ser ud i et land som Danmark. I dette afsnit af podcasten Vov at Vide dykker vi sammen med antropolog Henrik Erdman Vigh ned i miljøkriminalitet og det igangværende forskningsprojekt, som han står i spidsen for. Problemet opstår ikke kun, når store selskaber udvinder mineraler under kritisable og milijøskadende forhold, og mineralerne efterfølgende ender i produkter i Danmark. For når vi i lande som Danmark er færdige med elektronikken, smider vi det ud, hvorefter det sendes til genbrug. Her ender elektronikaffaldet som oftest tilbage i lande som Ghana på store, uregulerede lossepladser, hvor elektronikken brændes af. Miljøkriminalitet har på kort tid vokset sig til at være en af de mest profitable former for organiseret kriminalitet, men vi kender fortsat meget lidt til de sociale, politiske og legale dynamikker, der understøtter fænomenet. Målet med forskningsprojektet er at udbedre den manglende viden og etablere et knudepunkt for den danske miljøkrimiologiske forskning. Medvirkende: Henrik Erdman Vigh, professor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet Peer Schouten, Seniorforsker, Fred og vold, DIIS Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Nannochloropsis oceanica. Det er måske ikke lige til at høre det på navnet, men denne mikroalge har potentiale til at blive en særdeles bæredygtig fødevare i fremtiden. Med mikroalgen får du en madvare, der har mere protein end en tilsvarende størrelse bøf, omega-3 fedtsyrer som man ser det i fisk, og flere sunde og sjældne vitamintyper. Og så koster det ovenikøbet ikke noget på CO2-regnskabet. Tværtimod binder det CO2. Og ifølge Charlotte Munch Jacobsen, der er professor og gruppeleder for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse ved DTU Fødevareinstituttet, og forsker i mikroalger, er det ikke for godt til at være sandt. »Det kan godt være, at vi ikke kan have det klar i morgen, men på sigt tror jeg, at det bliver sandt.« Mikroalgens egenskaber I øjeblikket har vi ikke en bæredygtig måde at producere protein nok til, at vi kan møde vores behov i fremtiden, men mikroalger har potentiale til at blive en sund kilde til protein. Udover at kunne producere meget høje koncentrationer af protein, kan man - afhængigt af hvordan man dyrker dem - også producere eksempelvis vitamin D3, som man ellers kun finder i animalske produkter, og så kan man også få mikroalger til at producere høje niveauer af omega-3 fedtsyrer, som vi ellers primært finder i fisk. Med projektet MASSPROVIT har Charlotte Munch Jacobsen planer om at skabe nye vækstbetingelser for mikroalgerne, så man kan øge væksthastigheden, mens udbyttet og tilgængeligheden af protein og vitaminer også skal forbedres. Der er en række udfordringer ved at udbrede dyrkningen af mikroalger i industriel skala i Danmark, men det vil Jacobsen ændre på med sit forskningsprojekt. Men uanset om man lykkes med at producere mere klimavenligt protein, omega-3 fedtstyrer eller vitaminer, vil det være en sejr i kampen for at udvikle en mere miljømæssig bæredygtigt plantebaseret diæt. I podcasten ’Vov at vide’ kan du høre mere om, hvordan man opnår et større udbytte af mikroalger, og hvordan en opskaleret mikroalgeproduktion kan foregå. Samtidig fortæller professor emeritus Ole G. Mouritsen, der er fødevareforsker ved Københavns Universitet, der har stor tiltro til, at man kan få os danskere til at spise mikroalger. Medvirkende: Charlotte Munch Jacobsen, professor og gruppeleder, Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse , DTU Fødevareinstituttet, Ole G. Mouritsen, professor, Københavns Universitet Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Videnskab.dk Podcast

1 S4 Ep74: Danske forskere i intenst kapløb: Kæmper mod bilgiganter om at udvikle fremtidens batterier 21:06
I et kapløb med tiden kæmper danske forskere, om at være de første til at udvikle såkaldte faststofbatterier. Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Lasse Najbjerg Skov arbejder på højtryk for at fremstille faststofbatterier, der blandt andet kører på calcium. De er i tæt samarbejde med forskningsgrupper fra Uppsala Universitet, Empa i Schweiz, samt Institute of Science and Technology i Seoul i Sydkorea. For hvis vi skal redde klimaet og stadigvæk have mulighed for at bruge smartphones og transportere os selv rundt i biler, er der behov for at finde nye måder at lave batterier på. I dag bliver mange batterier fremstillet ved hjælp af lithium og flydende stoffer, men i fremtiden skal batterier være mere sikre, have mere energi på mindre plads, og være billigere at fremstille. Det er dog ingen dans på roser for de danske forskere. Selvom calcium er et af de mest almindelige mineraler i verden, som man for eksempel kan finde i stor stil ved Møns Klint, er der mange problemer ved at fremstille calcium-faststofbatterier. Forskerne skal nemlig opdage helt nye kemiske forbindelser, der aldrig er beskrevet før, og generelt er der mange forhindringer, som de skal hoppe over, for at blive førende på området. Og kampen er hård. For bilgiganter som Toyota kæmper også for at blive de førende indenfor udviklingen af fremtidens batterier. I 2018 fortalte Toyota, at man inden længe ville præsentere biler, der kørte på faststofbatterier, men offentligheden har endnu til gode at se disse biler. Ifølge de danske forskere fortæller det en hel del om, hvor svært det er at udvikle faststofbatterier, men også om, hvor stor en gevinst vinderen af kapløbet kan ende med at stå med: »Hvis vi er heldige og slår igennem først, så har vi det hele, og de (Toyota red.) har ingenting,« siger Torben René Jensen i podcasten. Lyt med og hør mere om hvad faststofbatterier er for en størrelse, hvorfor det er forbandet svært at kunne masseproducere dem i stor skala, og hør også mere om, hvorfor det ikke er en holdbar løsning at blive ved med at bruge flydende lithiumbatterier. Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Torben René Jensen, Professor, Institut for Kemi - Center for Materialekrystallografi, Aarhus Universitet. Lasse Najbjerg Skov, ph.d.-studerende, Interdisciplinary Nanoscience Center , Aarhus Universitet. Søren Linderoth, Institut for Energikonvertering og -lagring Danmarks Tekniske Universitet Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch…
V
Videnskab.dk Podcast

Kød og andre klimabelastende fødevarer fylder for meget på tallerkenen, mens de klimavenlige fødevarer fylder for lidt. Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten - oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre. Men ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på. Kan de klimabevidste teenagere i familierne være dem, der kan påvirke, om der bliver serveret mindre rødt kød til aftensmaden, og dermed være en drivende kraft i omstillingen fra klimabelastende fødevarer til mere bæredygtige kostvaner? Lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet står i spidsen for et igangværende forskningsprojekt, der netop skal undersøge, hvilken effekt de unge har på deres forældres madvaner. Forskningsprojektet skal blandt andet undersøge, om der er hold i fortællingen om, at det er de 16 til 20 årige, der er blandt de mest klimabevidste. Og derpå om den øgede klimabevisthed, der i de senere år har vist sig i form af klimademonstrationer, Gretha Thunberg og omtanke for de klima-konsekvenser, deres forbrug har, også påvirker familien. »Der er interessant at kigge på, om de rent faktisk kan virke som en form for katalysator i forhold til at ændre spisevanerne i en lidt mere bæredygtig retning,« siger Alice Grønhøj i podcasten. Fra tidligere forskning ved man, at det som ofte er forældrene, der påvirker deres børn til at træffe de klimavenlige beslutninger. Det sker, når forældrene vælger den økologiske mælk frem for den konventionelle, sorterer affaldet, eller tager cyklen på arbejde. Men kan de klimavenlige vaner også gå den anden vej - fra teenager til voksen? Lyt med, og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvilke dynamikker, der gør sig gældende - om de unges påvirkning bunder i kærlighed, eller om den sker på baggrund af bekymring for fremtiden. I podcasten medvirker også Lotte Holm, der er professor på Københavns Universitet og forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad og spisning. Hun sætter ord på, hvorfor vi har de madpræferencer, vi nu engang har, og hvorfor det er interessant at kigge på unge mennesker, når det handler om madvaner. Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende: Alice Grønhøj, lektor, Institut for Virksomhedsledelse - MAPP - Research on Value Creation in the Food Sector, Aarhus Universitet. Lotte Holm, professor, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Københavns Universitet. Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch…
Benvenuto su Player FM!
Player FM ricerca sul web podcast di alta qualità che tu possa goderti adesso. È la migliore app di podcast e funziona su Android, iPhone e web. Registrati per sincronizzare le iscrizioni su tutti i tuoi dispositivi.