Artwork

Contenuto fornito da WeMarket and Jens Vittrup. Tutti i contenuti dei podcast, inclusi episodi, grafica e descrizioni dei podcast, vengono caricati e forniti direttamente da WeMarket and Jens Vittrup o dal partner della piattaforma podcast. Se ritieni che qualcuno stia utilizzando la tua opera protetta da copyright senza la tua autorizzazione, puoi seguire la procedura descritta qui https://it.player.fm/legal.
Player FM - App Podcast
Vai offline con l'app Player FM !

Episode 26 - Hvilke nye ting på Amazon skal du kende til, når du sælger på Amazon?

28:25
 
Condividi
 
Manage episode 431834809 series 3562529
Contenuto fornito da WeMarket and Jens Vittrup. Tutti i contenuti dei podcast, inclusi episodi, grafica e descrizioni dei podcast, vengono caricati e forniti direttamente da WeMarket and Jens Vittrup o dal partner della piattaforma podcast. Se ritieni che qualcuno stia utilizzando la tua opera protetta da copyright senza la tua autorizzazione, puoi seguire la procedura descritta qui https://it.player.fm/legal.
Læs hele episoden her

Jens: Hej, og velkommen til Amazon-podcasten med Jens & Co. Jeg er glad for, at du har tunet ind på dagens episode, hvor du i hvert fald kommer til at blive klogere.

Jeg kommer helt sikkert også til at blive klogere, fordi med mig i studiet, har jeg min kollega Nikolaj. Velkommen til, Nikolaj. Nikolaj: Tak, fordi jeg måtte være med. J: Ja, velbekomme. I dag har jeg en overskrift, der hedder ”Amazon: Hvilke nye ting på Amazon skal du kende til, når du sælger på Amazon?”

Og Nikolaj, der er du jo den helt rigtige, fordi jeg ved nogle ting, men jeg er jo ikke så dybt nede i det, som du er. Men det kan du helt sikkert hjælpe med at svare på, tænker jeg. N: Ja, og der sker jo nogle nye ting på Amazon. Ja, næsten hver dag var jeg lige ved at sige, men i hvert fald på månedsbasis. J: Ja, de har med at udvikle sig. N: Sådan over et år, der kommer nogle nye tiltag. J: Ja, lige præcis. Og det er jo faktisk nogle ting, der gør, at det kan rykke ens forretning markant. Det er jo noget, vi arbejder sammen om med vores kunder hele tiden. Men det her er jo også inspiration til andre, som måske ikke er i gang på Amazon - eller som er i gang, men ikke får hjælp af os. De skal stadigvæk have mulighed for at få den her information. N: Ja, og nogle gange kan det jo være spændende at opdage de her tiltag, før ens konkurrenter gør det, fordi så kan man jo udnytte det til en konkurrencefordel. Altså alle skal jo nok komme med på bølgen på et eller andet tidspunkt, men hvorfor ikke være firstmover, og så prøve det af. J: Ja, fedt. Nå, men jeg tænker, vi springer ud i det. Og du er jo som altid meget velforberedt, Nikolaj. Så der står jo nogle ting her, vi skal igennem, og jeg kan se, der er seks rigtig spændende ting, vi skal prøve at snakke om. Nye tiltag på Brand Store: Videoannoncer og SoMe-formater

J: Så vi starter med den første, der hedder, brand videoannoncer kan nu føre besøgende ind på ens Brand Store. Prøv lige at starte med at helt kort fortælle, hvad er Brand Store, og så ellers, hvad er det nye ting, som det her kan? N: Ja, altså Brand Store, det er jo den her webshop, du har inde på Amazon, hvor du har dine produkter, og ligesom kan lave dit eget lille univers. Og det er konkurrentfri, altså der er ikke nogen konkurrenter, der kan komme derind og lægge annoncer eller noget. Så det er sådan et frit space, hvor du ejer det hele. Og der vil vi jo rigtig gerne have trafik ind, fordi så kan vi jo forhåbentlig sælge nogle ting, og vi kan jo forhåbentlig sælge flere ting, fordi hele vores katalog ligger jo forhåbentlig derinde. Så det er bare et rigtig dejligt sted at sende trafik ind. J: Ja, fordi som du siger, at det er konkurrentfrit, som det eneste sted på Amazon, men så også, at i virkeligheden kan vi jo vise mange ting, at vi har mange måder at påvirke kunden på.

N: Ja, og kan sætte det visuelt op, altså man kan sætte det flot op. Der er jo nogle moduler, som er ret nemt at arbejde i, og man kan bare få det til at se indbydende ud, hvilket jo kan gøre, at folk lægger ting i kurven og køber. J: Ja, forhåbentlig jo.

N: Forhåbentlig. Det er i hvert fald det, vi arbejder på. J: Ja, det er jo det. Så den nye ting handler egentlig om, at nu kan du bruge videoer ude på Amazon og sende trafik ind til din Brand Store.

N: Ja, altså vi kan jo lave videoannoncer, som fylder rigtig meget på Amazon. De ligger typisk midt nede på kategorisiden, og de er virkelig gode, fordi de typisk er lidt billigere i klikpris end de andre annoncer, og så er de jo rigtig store. De fylder jo nærmest to rækker, når vi har produkterne på kategorisiden. To rækker fylder en videoannonce, så det er virkelig noget, der springer i øjnene. Og videoen går jo bare i gang med det samme, så der er virkelig noget, der fanger folks interesse, når sådan en videoannonce går i gang. J: Ja, så det der sker, det er, at folk de søger efter produkt, så får de 60 produkter op på side 1, så scroller de ned, så kommer der et break, hvor der er en videoannonce, hvor man kan vise ens produkt.

N: Ja, og der er det typisk bare et produkt man kan have til at køre i sådan en videoannonce. Og når folk så trykker på produktet, så kommer de ind på det produkt, man har annonceret. Og det skal man stadigvæk gøre, da det er vildt smart. Men nu har vi så også muligheden for at sende trafikken ind på Brand Store, hvor der måske er mulighed for mere salg, og det er ret smart. J: Ja. Hvis nu der er en, der søger efter sorte jeans, så vil det nok være en god idé, at man viser sorte jeans der. Men hvis vi ikke har nogle sorte jeans, så vise blå jeans eller nogle af vores andre jeans, som kunne passe til den her kunde her, og så sende trafikken ind på Brand Store, så de ser det udvalg, man har, og får kendskab til ens brand. N: Ja, og måske så finde interessen for en anden farve jeans end lige sort. Og en god feature ved det her brandvideo-annonce er også, at du kan vise tre produkter ude på annoncen nu. Der kunne du jo kun vise ét produkt før. Så har du flerfarvede jeans, så har du jo mulighed for at smide tre par ind i den her annonce, hvilket jo også giver mulighed for at sælge noget mere ind eller vise at man har et stort sortiment. Kunne en af de her farver ikke være interessant for jer? Altså nu har vi en kunde, der sælger proteinpulver, og de har deres bestseller i tre forskellige størrelser. Og nu kan vi jo vise alle tre størrelser i én videoannonce, hvilket er vildt smart. Selvfølgelig vil de se alle annoncer, eller alle størrelser, når de kommer ind på produktet, men her kan vi jo allerede vise det ude på kategorisiden. J: Ja, det er faktisk rigtig fedt. Og Amazon får jo flere og flere placeringer til videoannoncer. Det er jo noget, der er kommet over det sidste 1,5-2 år. Førhen var der jo ikke så mange videoannoncer. Det er der bare ekstremt meget nu. Og min fornemmelse er, at der er godt nok mange virksomheder, der ikke bruger det. N: Ja, og altså et problem med Amazon kan nogle gange være det her med, at det kan være svært lige at se den hele fulde kunderejse, men det vi tit oplever med videoannoncer, det er, at de konverterer egentlig ret godt, men det virker også til, at de smitter af på de andre annoncer, fordi som du siger, så er der meget top funnel i videoannoncer og noget brand awareness. Og det er en sindssyg måde at positionere sig i markedet på, så ens andre annoncer også begynder at konvertere bedre.

Så det er jo igen den der holistiske tilgang i forhold til annoncering, at du er til stede mange steder, både med noget video og de almindelige Sponsored Products-annoncer, fordi de spiller hinanden gode. Og der er videoannoncer bare sindssygt gode til at skabe noget brand awareness.

J: Ja, og så det her med, at du siger, at vi også ser en klikpris, der er lidt lavere end på Sponsored Products, almindelige placeringer for eksempel. N: Ja, og især i forhold til, hvor stor annoncen den er, og hvor meget den fylder. Den skubber virkelig konkurrenterne væk.

J: Og så må jeg bare sige, at danske virksomheder generelt har en god æstetisk sans, hvis man kan sige det sådan. De videoannoncer, vi ser vores kunder lave, eller de videoer, de producerer til os, så vi kan lave annoncerne, synes jeg oftest er en langt bedre kvalitet end det, vi ser konkurrenterne gøre på Amazon. N: Helt enig. Og jeg må da indrømme at jeg som kunde også nogle gange på Amazon, men også andre andre webshops - altså jeg kan godt lide at se videoer af produkterne, da jeg får et helt andet billede af produktet i brug. Altså når man sidder og trykker sig ind på en webshop og kigger på produkter, man kan jo ikke mærke og føle det, men det kommer bare lidt tættere på, når det er en video, der kører fremfor det bare er et stillbillede, man sidder og kigger på. J: Ja, spændende. Nå, men brandannoncer med video - trafik direkte ind til Brand Store, hvor du bare kan påvirke kunden og sørge for, at de køber noget.

Godt input. Så skriver du her, at videoer kan uploades vertikalt i en brandannonce, Instagram-format. N: Jamen, det kan vi vel lige tage nu, når vi alligevel snakker videoannoncer. Og det er jo egentlig bare, at Amazon har kørt meget med bred format, som ikke er særlig Instagramvenligt, og heller ikke særlig mobilvenligt. J: Nej, fordi noget af det, vi faktisk tit har problemer med, eller det har jeg i hvert fald haft, da jeg sad rigtig meget med kunder, det var, at kunderne havde sindssygt meget godt content, men det var lavet i de SoMe -formater. Og det kunne du ikke bruge på Amazon. N: Nej, du kunne jo ikke gå ind i programmet, og lave det i Amazon-format, fordi så kom videoerne til at se helt forkert ud. Så det, at vi lige pludselig kan bruge det på Amazon, og lave det vertikalt, det gør jo også, at mange af de kunder, vi får ind, de har jo et kæmpe katalog med content, som vi kan bringe i spil. Fordi de har jo masser af SoMe-content. Det har de jo arbejdet med længe, og det er jo sikkert også det, de bruger på deres egen webshop. Så det åbner jo en masse muligheder i forhold til at bringe det i spil. J: Jeg har faktisk lige talt i en anden episode i den her Amazon-podcast med vores kollega Mikkel om, at virksomheder synes, det kan være tungt og skal levere materiale i starten med billeder og sådan noget, fordi det fylder bare meget - og content, billedpakke, videopakke, er bare vigtigt på Amazon. Der er det jo virkelig en kæmpe fordel, at de bare kan tage alt det, hvad kan man sige, user-genererede content, de har for eksempel fra deres content creators og sådan noget, og smide direkte ind på Amazon. Det giver også noget værdi, altså noget value til kundeoplevelsen og sige, vi kan faktisk se, at det her er et ”almindelig menneske”, der bruger produktet. N: Ja, og vi har jo, altså, vi har en kunde, som kunne bringe deres videocontent i spil fra deres influencers, de bruger. Altså, det fik de simpelthen lov til. Og som du siger, nogle gange, så er det ikke den der kæmpestore videoproduktion, hvor videoen ser vildt professionel. Den er god på Amazon, men det er ikke altid den, der spiller bedst. Altså, nogle gange er det også bare en brugssituation, hvor der er en, der åbner produkter ud af kassen og prøver at tage det på, hvis det er sko. Det fungerer rigtig godt på Amazon, og det er er jo tit brugt på Instagram, så det er i den her højformat.

Det har vi mulighed for at bringe i spil på Amazon nu, og det ser vi virker rigtig godt. J: Ja, det er jo et supergodt tip til dem, der selv sidder og arbejder med annoncering på Amazon. Ny funktion i Amazon-annoncering: Brug af Schedule Rules

J: Så er der noget her med i forhold til annoncering. Der har det jo været sådan på Amazon tidligere, at man satte et fast dagsbudget ind på en annonce, hvad den måtte bruge om dagen, og så brugte den jo det. Og vi kunne faktisk tit opleve, specielt under de her store kampagner, Prime Day, Black Friday osv., at når man så mødte ind om morgenen, så havde Amazon brugt faktisk en relativt stor del af budgettet om natten, hvor der bare ikke kommer noget salg ud af det. Og der kan jeg se, at der er kommet noget med, at du kan opsætte nogle forskellige regler nu på Amazon med dit budget, så prøv lige at forklare lidt om det.

N: Jamen altså, vi har sådan en regel på Amazon Ads nu, der hedder Schedule Rules, hvor vi kan gå ind og opsætte, hvornår vi gerne vil have, at Amazon lægger lidt på det bud, vi lægger ind på en klikpris. Altså at sige, at vi kan se, at alle salgene kommer først på aftenen, så vil vi gerne give 15% mere for klikket, i forhold til at blive vist øverst der.

Fordi man kan sige, at det er de færreste af vores kunder, der har råd til at lægge top of search hele tiden. Men en gang imellem vil man jo gerne ligge der, hvis det er der, man kan se, at konverteringerne er. Så det er fedt nu at kunne gå ind og lave sådan en regel, der siger jamen, vi ved i det her tidsrum, at vi er gode til at konvertere. Så det er nu, vi vil lægge top of search. Og så må vi lægge lidt længere ned på siden på de andre tidspunkter, men nu er der i hvert fald lige to-tre timer her, hvor vi bare skal være til stede, og der kan vi i forlængelse med det også gå ind og hente sådan en timerapport ned på Ads, hvor vi kan se, altså hvornår købene er lagt, så det er jo ikke bare at slikke på fingrene og så række den op i vejret og sådan en fornemmelse af, hvornår køber kunderne, vi har faktisk noget data at bakke det op med. Det gør, at vi kan bruge budgettet, når det er bedst brugt.

Og vi sidder jo hele tiden og prøver at konvertere, eller prøver at optimere og dreje på vores annoncer i forhold til at ramme de rigtige søgeord og bruge budgettet der, hvor det giver mening. Og det, at vi kan sætte sådan en regel op, det gør bare, at vores budget er brugt bedst muligt.

J: Ja, og alle kan jo gøre det her. Så man kan sige, at det kan jo også i yderste potens betyde, at der er mange, der sidder og byder hinanden op. Det er jo også, hvad kan man sige, en risiko, der er. Men faktum er også bare, at der kan også være rigtig, rigtig mange, som ikke bruger det her - den regel her. Ikke arbejder med det. Og der har du så lige pludselig mulighed for at få nogle ekstra visninger, som du måske ellers ikke ville have fået ved at benytte det her værktøj her. N: Ja, jeg tænker helt sikkert, at der er mange topsælgere, der ved, hvordan de skal bruge det her, når de arbejder på Amazon, men jeg tror jo, at den største mængde, de bruger det ikke særlig strategisk, så jeg tror også, at du er ret i, at man har virkelig en konkurrencefordel her, hvis man formår at sætte det i brug. J: Ja, altså jeg synes jo, at det er en fantastisk ting, de har fået. Jeg vidste ikke, at de har fået det, så det er jeg jo glad for, at du oplyser mig om. Men det, der jo tidligere har været, det er jo, at man har kunnet bruge sådan nogle tredjepartsværktøjer til at styre ens annoncering på Amazon. Automatiske regler i forhold til, hvornår der skal være negativ targeting osv. Hvad skal din klikpris så være? Og de har jo haft det, hvor man kunne skrue op og ned for sin bud, alt efter på, hvornår på dagen det var. Og det er nogle dyre systemer at bruge, skal jeg hilse og sige, hvor man godt kan betale fast fire måneder, så 3% af sine annonceringsudgifter også. Så det, at Amazon har fået den del ind, det synes jeg bare, det er fedt. Det vil helt sikkert give noget, det er jeg slet ikke i tvivl om. N: Ja, vi er jo kæmpe fortalere for tredjepartsværktøjer, men som du siger, det kan bare være dyrt. Så at man kan gøre det direkte inde i systemet på Amazon Seller Central. Det er ret fedt. Premium A+ Content J: Fedt. Så er der noget, der hedder Premium A+ Content. N: Ja. J: Vi gentager os jo selv sikkert mange gange, men lige fortæl kort, hvad er det A+ Content generelt er? Og hvad er det så Premium A+ Content er?

N: Ja, altså A+ Content er jo det her brand-content, vi kan lave inde på produktsiden, som kommer lidt længere nede. Altså vi har jo vores billeder, titler og bulletpoints øverst, og så kommer der typisk lige et par annoncer. Og så lidt længere nede på siden, så kommer der sådan et visuelt content, hvor vi kan vise nogle gode billeder og nogle gode produktbeskrivelser af vores produkt. J: Produktsammenligninger? N: Ja, vi kan sætte det op mod andre produkter i vores katalog, så der også er mulighed for mersalg.

Og det har vi jo haft længe i form af A+ Content, men nu er der så kommet det her Premium, som er lidt en udvidelse, hvor man kan lidt mere, og hvor man visuelt kan få det til at se lidt bedre ud. J: Ja. N: Og det er blandt andet, at man kan begynde at bringe videoer i spil på sit A+, det har man ikke kunnet før. J: Okay. N: Og vi kan begynde at bruge bredere billeder, så det ser simpelthen visuelt bedre ud - altså der er kæmpe forskel. J: Ja, fordi det der var med A+ før det var jo centret inde på midten af siden, så altså, det kunne godt se fint ud, og det var med til at øge konverteringen og sådan noget, også på lidt mere komplekse produkter. Men man kan godt se det her Premium A+ Content, hvor du kan køre fullsize på bredden, det ser virkelig lækkert ud. N: Det ser godt ud. Selvfølgelig er A+ baseret på det skal se visuelt godt ud, men der var det gamle A+ bare lidt mere tekstbaseret, hvor det nye Premium er meget mere på det grafiske, og får det til at spille max, så det virkelig springer ud i hovedet på kunderne.

Jeg har det sådan lidt, at hvis man sidder med to ens produkter, altså to konkurrenter, der sælger det samme prisniveau, og den ene har almindelig A+, og den anden har Premium, så tror jeg, at 8 ud af 10 tilfælde, der vil den med Premium A+, rende med salget, fordi det ser bare mere eksklusivt ud. J: Ja. Jeg har jo også set, hvor flot det ser ud på mange af vores kunder, og det jeg sådan lidt får fornemmelsen af, når jeg ser det her Premium A+ Content, det er, vi tager faktisk vores Brand Store lidt og flytter ind på produktet. Altså forstået på den måde, at vi kan vise billeder på den måde, men også det her med, at vi får adgang til at vise videoer dernede. Og jeg har også set, at på nogle af kunderne har vi faktisk sådan lidt en menustruktur nede i A+ content også, hvor du kan trykke på forskellige menuer, alt efter hvad det er for nogle produkter, hvor den så viser nogle forskellige ting.

Den måde at sammenligne produkter på, kan du lave noget, der ser sindssygt lækkert ud. N: Ja, lige præcis. Og man kan lave en FAQ, det har man ikke kunnet før, hvor man virkelig kan stille de mest optimale spørgsmål, så svare på dem. Altså hvad spørger kunderne mest om? Og så give dem et svar på det. Og det gør jo bare, at folk bliver mere trygge i deres valg af produkter og køb. Og det kan vi altså ikke på almindelig A+ content, så det er virkelig en kæmpe fordel.

J: Ja, hvis man vil prøve at se nogle eksempler på det her A+ content… Så vil jeg lige prøve at namedroppe en, hvor jeg faktisk synes det er ret lækkert, måden man har lavet det på.

Det er på vores kunde Mikk-Line, det er så på gummistøvler, de har lavet det. Det ser rigtig godt ud. Så det er sådan et eksempel på, hvordan man kan arbejde med det, og hvordan det ser lækkert ud. Godt, så hvad skal der til, for at du kan få det her Premium? Kan alle få det?

N: Nej. Eller jo, altså alle, der er brandregistreret på Amazon, hvilket vi jo har snakket om, og det skal man gerne være. Det kræver, at du skal sætte mindst fem A+, altså det almindelige A+ -content op først, og så skal du sætte en Brand Story op, sådan en, der ligger lige over A+ content, hvor du fortæller lidt mere business-wise, hvad går man ind for som virksomhed - det skal ikke være så produktrelateret.

Og når du har sat det op, så skulle du gerne måneden efter, eller i hvert fald i den nærmeste fremtid blive godkendt til at oprette Premium A+. J: Og det koster ikke noget endnu.

Det kunne jeg godt forestille mig, at det kom til på et tidspunkt. N: Måske, ja. Fordi man kan virkelig meget mere med det. Så det er bare med at få sat noget almindeligt A+ content op hurtigt, og en Brand Story op, så man kan få det her Premium.

J: Ja, fedt.

Amazon Partner Carrier: En nem løsning for forsendelser til Amazons lager

J: Jamen, Nikolaj, så er der noget, der hedder Amazon Partner Carrier. Kan du lige prøve at fortælle, hvad er det for noget? N: Jamen, det handler om, at når man som sælger vælger at sælge via FBA på Amazon. Hvor man sender det ned til Amazons varehus nede i eksempelvis Tyskland, så opretter man jo en shipment. Og der skal man jo selv stå for at finde et fragtfirma, der enten kan tage din pakkeforsendelse derned, eller tage din palleforsendelse derned. Og der er der blevet åbnet op for i Danmark, at man nu kan bruge Amazon Partner Carrier. Det skal siges, at Amazon har jo lavet nogle gode aftaler med nogle fragtfirmaer, som de samarbejder med, hvor man kan få nogle supergode fragtpriser.

Og der er der åbnet op for i Danmark nu, at man kan lave pakkeforsendelser ved at bruge det her Amazon Partner Carrier. og det gør faktisk den her oprettelse af shipment rigtig nem. Og jeg mener, det er UPS de bruger, og du får en rigtig god pris, og så kontakter du UPS bagefter, når du har oprettet den her Amazon-forsendelse, og siger, kan I ikke lige komme forbi og hente pakken her, eller du kan køre ned på en af deres access points, altså deres pakkehuse og aflevere den, og så sørger de for, at det kommer ned på Amazons lager. Og det er bare rigtig smart, især når man skal lave små forsendelser, der lige skal fylde lager op dernede på Amazons lager. J: Ja, så når man opretter forsendelsen, så kan man simpelthen sige, vi ønsker at benytte en af jeres kurere eller fragtfirmaer, og så bliver al data udvekslet automatisk med det firma, man vælger, eller hvordan er det? N: Ja, ja, og du kan se prisen, hvad det kommer til at koste. Det kan du se inde på Amazon Shipment. Det vil du ikke kunne, når du selv står for det 100%, fordi der afregner du jo bare med dit fragtfirma bagefter.

Men her får du sådan at vide, jamen, hvad koster det så? Jeg har brugt det et par gange og det er altså nogle rigtig gode priser. Du kan selvfølgelig selv have nogle rigtig gode fragtaftaler, og så er det ikke sikkert, at det giver mening.

Men for mange tænker jeg i hvert fald, at det kunne give rigtig god mening. I Tyskland kan man også gøre det med palleforsendelser, men det er ikke kommet til Danmark endnu. Men det tænker jeg jo bare, at det er et spørgsmål om tid, før vi også har den mulighed i Danmark. J: Ja, så nem måde at sende varer på til Amazons lager. Man er sikker på, at det spiller, man er sikker på, at det er gode priser, så det er egentlig bare en kæmpe fordel, at du kan benytte dig af det. N: Ja, og du er sikker på, at du bruger et fragtfirma, som Amazon har accepteret. J: Ja, så det her med at få varerne hurtigt ned på Amazons lager, spiller jo selvfølgelig også en rolle i det, tænker jeg.

Put-i-kurv rabat og Brand Tailored Promotions på Amazon

J: Ja, godt. Så den sidste ting. Det er en ting, jeg har skrevet på, men som jeg ved, du ved noget mere om end jeg gør.

Jeg så det bare en dag, de sad og arbejdede med, og jeg tænkte, det skulle vi have med. Og jeg har skrevet, ”Put-i-kurv rabat” og så har jeg skrevet ”Brand Tailored Promotions”. Kan du ikke prøve at fortælle noget om, hvad er det for noget?

N: Jo, altså det er jo også noget, vi får som mulighed, når vi er brandregistreret på Amazon. Og det er jo, at ligesom på enhver anden webshop, en dansk webshop, så oplever man jo kunder, der går ind og lægger dine produkter i kurven, og så dør rejsen ligesom der. Så ligger produktet bare der i kurven, og man får jo ikke en konvertering ud af det. Så nu er der blevet lavet et program på Amazon, hvor vi kan give kunder en rabatkode til at gennemføre deres køb, altså simpelthen for at presse dem ud i et køb. Hov hov, I har altså noget til at lægge i jeres kurv. Skal I ikke lige få det færdiggjort, så vil vi faktisk gerne give jer 10%. J: Ja. Og det har vi jo sat op på nogle af vores kunder. Jeg sidder faktisk lige med en her, hvor jeg kan se, at inden for to uger, den har kørt, der kan jeg i hvert fald se, at der er gennemført ni køb, hvor folk har lagt noget i kurven, og hvor de så efterfølgende er blevet præsenteret for den her annonce eller påmindelse fra Amazon, om at de kan få en rabat, hvis de gennemfører købet.

N: Ja, inden du starter programmet op eller vil lave den her rabat, så kan du jo se, hvor mange kunder det drejer sig om. Og det kan jo være et helt vildt højt tal. Altså 2.000 kunder. Mere end det. J: Jeg sidder med en her, hvor jeg kan se, at over de sidste 90 dage, 4.113 kunder har lagt noget i kurven uden at købe det. Og det kan jo lyde fuldstændig sindssygt højt. Men nu kan jeg sige, at jeg også handler en del på Amazon. Jeg lægger også tit noget i min kurv, hvis jeg bare lige er blevet inspireret af et eller andet, og ikke køber det. Altså, så det behøver ikke nødvendigvis være et negativt tal. Fordi vi kan se, at den kunde her har faktisk en supergod konverteringsrate. Sælger super, superfint. Men her kan vi sætte noget op – for eksempel har du dem, der har lagt noget i kurven inden for de sidste 90 dage. Så har de også noget der hedder promising, hvor de kan gå ind og kigge på om der er stor chance for at kunderne vil købe noget fra dit brand – eller nogle, som har mindre chance for at købe. Du kan også kigge på noget, hvor det er recent customers, eller repeat customers. Der er simpelthen sådan forskellige ting, man kan krydse af – det er dem, du skal ramme. Det er virkelig noget, hvor man kan rykke noget på den lange bane. N: Det tror jeg også, det er et program, man skal begynde at bruge effektivt. Og det handler jo ikke kun om forladt kurv, som du siger.

Det handler jo om mange ting, og mange kunder, du kan nå ud til. J: Ja, den der repeat customers, altså kunder, der har købt noget mere end én gang. Altså gøre noget ekstra for dem, hvis man får et nyt produkt eller et eller andet, hvor man tænker, det kunne være superaktuelt, at de fik det her. Vi har jo den her kunde, der sælger proteinpulver, for eksempel. Der har vi jo kunder, der køber igen. Det kunne være en måde at fastholde dem, at de fik muligheden for at få en ekstra rabat, fordi de har været gode kunder for os over en længere periode, for eksempel.

Så du kan bruge det på virkelig mange måder, synes jeg. Opsummering af de vigtigste og nyeste ting på Amazon J: Jamen, nu skal jeg lige se listen her. Vi har snakket lidt om videoannoncer, som kunne sende direkte trafik ind på Brand Store, som er fri for konkurrenter. Supergod idé. Man kan nu bruge sine meta-annoncer/ meta-content direkte i annoncer på Amazon. Kæmpe fordel.

Man får virkelig mulighed for at have en masse forskellige videoer. N: Der er i hvert fald mange virksomheder, der har det content liggende. J: Ja. Og så har vi det her med, at du kan opsætte regler for, hvornår på dagen, du vil bruge dit budget i annoncering. Kæmpe fordel. Læg trykket der, hvor det giver mening på dagen. Man kan hente rapporter på, hvornår det er. Så det er en god måde at starte med det på. Premium A+ Content. Brug det. Det er noget, der virker sindssygt godt.

Du skal starte med at have 5+ content på normale produkter. Og så skal du have noget, hvad kaldte du det? N: Brand Story J: Brand Story. Og så efterfølgende, så skulle du gerne kunne komme i gang med det her Premium A+ Content. Så er der Amazon Partner & Carrier. Brug Amazon til at sende dine varer ned til Amazon med, fordi du får gode priser. Du er sikker på, at det bliver leveret hurtigt og effektivt. Og så til sidst Brand Tailored Promotions/ Put-i-kurv rabat. Nikolaj, superspændende. Er der noget her på falderebet, du tænker, du lige vil fortælle, eller har vi været godt igennem tingene, synes du? N: Jeg synes, vi har været godt omkring, og som sagt, der sker jo mange nye ting på Amazon hele tiden, så vi kunne lave et podcast-afsnit på to timer, hvis det skulle være. J: Ja, men jeg tror faktisk, vi lige skal have lavet en plan for den her type afsnit, som vi skal udkomme med en gang imellem, fordi det vil give supergod mening med alle de ting, der sker derinde. Nikolaj, tusind, tusind tak for dine fine inputs. Det er meget værdsat. N: Tak for snakken, Jens. J: Selv tak. Hvis du har lyst til at få at vide, hvornår vi udkommer med den næste episode af vores Amazon-podcast, så gå ind på vores hjemmeside på WeMarket under podcast, så kan du tilmelde dig nyhedsbrevet, så sender vores e-mailsystem dig en rigtig fin mail næste gang, vi udkommer med en episode. Ha' en rigtig god sommer.

  continue reading

32 episodi

Artwork
iconCondividi
 
Tutti gli episodi

×
 
Loading …

Benvenuto su Player FM!

Player FM ricerca sul web podcast di alta qualità che tu possa goderti adesso. È la migliore app di podcast e funziona su Android, iPhone e web. Registrati per sincronizzare le iscrizioni su tutti i tuoi dispositivi.

Guida rapida